Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/16

Naturlig beskaffenhed. 9 regelmæssighed mod V og S. I omtrent 55 km. afstand fra Vas- dalseggen i vestsydvestlig retning naar saaledes Hustveitsaata paa vestsiden af Sa«udefjorden kun op til 1202 m., medens Fednuden i Fossan, lidt over 10O km. mod sydsydvest, alene stiger til 1120 m. Foresti11er man sig altsaa det her omhandlede parti af amtet som en svagt skraanende fjeldmark, maa man dog ikke dermed forbinde tanken enten om noget stort sammenhængende plateau eller om regel- mæssig ordnede fjeldkjæder. Tvertimod er landet i høi grad gjen- nemskaaret af dybe fjerde og trange dale, som giver ikke blot dets kyster, men ogsaa dets indre det splittede udseende, der er –Norges vestlige egne eget. Blandt disse forsænkninger vil man ved en be- tragtning af kartet straks blive opmerksom paa nogle faa, der fre1n- hæver sig ved sit- nogenlunde para1lele strøg fra vestsydvest mod østnordøst, og somideres vestlige, mod Boknfjorden udmundende del udfyldes af mægtige fjorde„ fra hvis bund da1fører med steile sider skjær-er op mod amtsgrænsen for enten at forløbe i fjeldmassen eller som høit1iggende skar at tjene til forbindelse med naboamterne. Fjeldmarken deles paa denne maade i flere partiet-, af hvilke a) det nordligste har sin naturlige sydgrænse efter den for- sænkning, som fra Yrkefjorden og Vindefjorden gaar over Ropeid gjennem Hy1sfjorden og Hylsskaret til Suledalsvandet og videre efter de dalfører, som fortsætter i nordøstlig retning fra dette vand. Det er en vældig fure, der kan fo1–følges i en længde af nær 10O km., og saa retlinjet, at man fra Yrkefjo1–den skal kunne se over Ropeid og Hylsskaret henimodjaabningen for Suledalsvandet. Det nordenfor denne spalte liggende fjeldparti, som af Stavanger amt omfatter dele af Vikedal, Sand og Suledal samt hele Saude, indeslutter i sin øst- lige del amtets høieste fjelde. Foruden det foran nævnte grænse- fjeld mod Vinje, Vasdalseggen, hæver sig her langs grænsen af Søndre Bergenhus en række høie tinder, blandt hvilke ’I’ro11eskeinu- ternes høieste top Mælen sandsynligvis naar op til omtrent 16OO m. I grænsen mellem Suledal og Sande ligger den paa sin nord- og vestside altid snedækkede Skavlen (1575 n1.) og i den nordlige del af Sande hæver sig atter en gruppe af fjelde, paa hvilke næsten hver sommer snefonner sees overliggende. To mægtige forsænkninger gjennemskjærer i nordlig-nordøstlig retning det her omhandlede fjeld- parti, øst1igst den trange, af steile sider indesluttede Bratlandsdal, der fra Suledalsvandets øverste del fører over i retning mod Røldals- vandet (373 m. o. h.), og længere mod V den 15 km. lange, male- riske Saudefjord, fra hvis bund flere store dalfører, som Aabødalen, Hereimsdalen og Slettedalen, fører videre mod N og NØ. b) Mellem Vindefjordens og Hylsfjordens Spalte i N og den næste store forsænk11ing, Jøsenfjorden med dens fort-sættelse Førdes- elvens dalføre i S, er terrainet inderst mod amtsgrænsen optaget af den vestlige del af det høifjeldsplateau, som under navn af Meien ad- skiller Suledal fra den øvre del af Sætersdalen, og som rimeligvis naar op til 1400 å l500 m. o. h., da det paa store strækninger langt udover sommeren er dækket af sammenhængende snemarker.