Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/205

]98 X1. Stavanger amt. af »romagræsset1 (nartheeium ossifragum). Sæterdrift bruges neppe mere end paa en enkelt gaard. Angaaende udsæd og kreaturhold henvises til side 42 og “46. – Med skov er dette herred bedre for- synet end nogen anden bygd i fogderiet, idet dens samlede areal er 3954 ha. Furuskoven er vistnok temmelig knap i forhold til behovet, men løvskoven idetheletaget mer end tilstrækkelig og afgiver adskil- ligt trævirke tilsalgs, hovedsagelig i form af forskjellige industri- g;jenstande, hvorom mere nedenfor. Af gran findes kun nogle faa trær. Paa Eigeland er en liden skovplantning. Torvmyrer findes.. især i herredets nordlige del, men de bruges i regelen ikke. – Fiskeriet er ikke uden betydning, forsaavidt som adskillige af herredets indvaanere, især fra Lundestranden, deltager saavel i den makrelfangst, der paa forsommeren drives fra Aaen Sire„ som i vintersildfisket ved Haugesund og i de senere aar paa Østlandet Ferskvandsfisket indskrænker sig væsentlig til fangst af endel ø1–ret og rør i Lundevandet og Rusdalsvasdragets vande og er af ringe betydning, uagtet ørreten undtagelsesvis kan naa en Vegt af opti1 et halvt snes kg. (den saakaldte »lug«). Laksefiske foregaar for tiden ikke, men tørt maaske have en fremtid for sig, da man i de sidste aar (1880–1886) ved anlæg af laksetra.pper forbi Logsfos og Rukanfos i Sireaaens nederste del har gjort det muligt for laksen at gaa fra søen op i herredets vasdrag, ligesom der i forbindelse hermed er opført et forholdsvis storartet udklækningsapparat. – Af industrielle anlæg findes, foruden nogle mindre sagbrug, paa gaarden Moi en snelle- og dreiefabrik, der er anlagt i 1875 og sys- selsætter 23 mand, samt en rokke- og kunstdreiefabrik, som begyndte i 1878 og har 5 arbeidere. Disse fabriker, der drives med vand- kraft og tilhører interessentskaber, tilvirker pindestole, snel1er, rokke og andet dreierarbeide. Forskjellig slags dreier- og bødtkerarbeide drives ogsaa i ganske betydelig udstrækning som binæring af bygdens gaardbrugere, hvem Salget af tønder, stav og spinderokke giver en ikke uvæsentlig indtægt. Materialierne hertil kjøbes tildels fra Siredalen. Ogsaa inden smede- og hjulmagerhaandverket haves dygtige arbeidere, som tildels arbeider til salg i andre bygden-. Kvindehustliden leverer det fornødne til husbrug og siges at være i fremgang. Egentlig havedyrkning finder ikke sted, men paa flere gaarde, fornemmelig langs Lundevandet, drives nogen frugtavl, og af æbler og kirsebær sælges aarlig for nogle hundrede kroner til de nærmeste byer. Jagten er af liden betydning; endel ryper, aarfugl og harer bringes dog til byerne. Hei-redet har for tiden 3 handelsmænd. Den vestlandske hovedv ei kommer ind fra naboamtet over Tronaasen (281 m. o. h.), hvorfra den i stei1e bakker og med store slyngninger stiger ned til det henimod 25O m. lavere liggende Lunde- vand, passerer forbi Moi, hvor der er skydsstation, og videre op gjennem Drangsdalen til Heskestad. Den er en gammel grusvei, hvis længde inden herredet er 13,e km. Af bygdeveie findes ialt omtrent 28 km. kjørevei og 52 km. rideveie. Lange Lundevandet