Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/207

20O XI. Stavanger amt. stad anneks, hvorimod begge sogne i henhold til res. 13 okt. 1851 frem- deles vedblev, ligesom tidligere, at udgjøre særskilte herreder. Fornlevninger og historiske notitser. Paa prestegaarden findes nordenfor kirken i en række langs vandet endel gravhauger. Des- uden omtales saadanne fra Skaaland. Eigeland, Haukland, Hamre og Hove. Oldsagfund kjendes dog hidtil kun i ringe antal, fra stenalderen kun et eneste. Af de jemalderen tilhørende fund kan merkes et fra den ældre jernalder, som i 1868 blev gjort paa Eigeland; i en gravrøs fandtes. for- uden brændte ben. kul og forrustede jernstykker, en spiralarmring og en dertil svarende fingerring, begge af guld. af Vegt tilsammen 63 gram (i univ. saml.; ringene afbildede i Aarsberetningen fra fortidsmindeforeningen 1868 fig. 16, 17 og i Rygh’s »No1–ske Oldsager« fig. 300–303). – I den gamle kirke, der skal være nedrevet omkring 1726. var der efter en be- retning fra 1639 paa en dør indskaaret runer i 3 korte linjer, maaske blot navne (kvindenavnet Rannveig synes med sikkerhed at kunne læses i den gamle afskrift). Paa gaarden Skaaland blev Ole Gabriel Ueland født den 28 okt. 1799. I–lesI(estad her-red [2O6,s6 km9, 1041 iudb.] omfatter en strækning af Da1enes indre, der fornemmelig hører til Hellelands- elVens og Sogndalselvens øvre ne’dbørsfelter, og har en længde fra N–-S af 2O å 22 km., og en bredde i Ø–V af 9 a l0 km. Det grænser mod N til Bjerkreim, mod Ø til Siredalen og Lund, mod S til Sogndal og mod V til Helleland og paa en kort strækning til Egersund. Det er annekssogn under det foran beskrevne Lund hovedsogn, sammen med hvilket det udgjør Lund tinglag under Da- lenes sorenskriveri, hvorimod det er eget lensmandsdistrikt. Her-redet er en forholdsvis høitliggende indlandsbygd, hvis be- folkning hovedsagelig er samlet i den flade og brede. men myrlændte og lidet tiltalende Heskestaddal, som i en ret vinkel gjennemskjæ1–er herredet, og hvorfra vandet dels løber vestover ind i Helleland, dels sydover til Sogndal. Selve dalens bund har paa det laveste punkt (Eidevandet) en høide af omtrent 150 m. o. h., men kirken ligger ca. 26 m. høiere. Den del af herredet, som ligger nordenfor og østenfor dette hoveddalføre, er opfyldt af en stor fje1dmasse, som har sine høieste punkter, Høgeski eller Store Skikula paa Gya- fjeld samt Bessevasknuden, begge ca. 880 m. o. h., inord- gi-ænsen mod Bjerkreim. –Lidt længere syd ligger Stokkefjeld med Gya-Akslen paa grænsen mod Helleland, samt Høgeknuden, Pinkeknuden, Ørneknuden m. fl. paa Skydalsheien østenfor Heskestaddalen. To indbyrdes para11ele, skarpt udprægede dalfører gjennemskjærer denne fje1dmasse i retning fra SV–NØ, nordligst Gyadalen, der fra Gyavandet i grænsen mod Helleland fortsættes over til Siredalen, og sydligst Drangsdalen, som fører over til Hovsvandet i Lund (jfr. side 196). Paa den vestlige side af Heske- stadda1en, hvor fjeldene mere har den for Sogndal og Egersund her- reder eiendommelige heikarakter, er antagelig Guld bergknuden det høieste punkt –- Herredets hovedvasdrag har sit udspring af