Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/209

202 XL Stavanger amt. mark existerer ikkedestomindre fremdeles. Felgende gaarde har en matrikulskyld af over 10 mk.: Tekse, 11,as, Helleren, 16,9o, Refsland, 12,u, Bilstad, 24,92, Vashus, lO,12, Ollestad, 16,s9, Ueland (udt. Ualand), 12,–1s, Hetland, I1.,o-:, Heskestad, 23,49, Sandsmork, I2,s2, Eide, l1,u, Steine, 19,–1s, og Gres- fjeld, 2l,o4. Som næringsvei er indbyggerne omtrent udelukkende henviste til jordens dyrkning, men baade agerbruget og fædriften staar endnu i almindelighed paa et temmelig forældet standpunkt. Specielt er afgrøftningen af den i regelen myrlændte jord somoftest meget ufuldkommen. Lokaliteten er imidlertid gunstig for korndyrkning, og naar bygden ikke nu, saaledes som i tidligere dage, kan bredfede sig af egen avl, hidrører det fra, at man her som andetsteds har lagt mere Vegt paa kvægavlen. Levende kreaturer, smer og tildels skind er derfor nu de vigtigste salgsartikler. Havnegangene er ud- strakte, men af høist ulige godhed; gabbrofeltet udmerker sig i saa henseende i en paafaldende grad fremfor grundfieldet. Om l1erredets udsæd og kreaturhold se side 42 og 46. Paa enkelte gaarde kan det træffe, at avlingen, især poteterne, lider skade ved frost. – Lidt løvskov findes, hovedsagelig birk, og den siges at være i fremgang Areal 396 ha. Hvad der kan hugges af brændeved, gaar fordetmeste til Salg iladestederne; i herredet selv brændes nemlig saagodtsom udelukkende 1orv og gamle træredder, som i store mængder, tildels i flere over hinanden liggende 1ag, findes i myrerne. NaaleskoV mangler saagodtsom fuldstændig, og skaaren last og byg- ningstemmer maa derfor kjebes, dels fra ladestederne, dels fra Lund og Siredalen. – Ferkvandsfiskeriet (efter erret og aal) yder et ikke saa lidet bidrag til bygdens næringsmidler, da flere vande er ganske fiskerige, jagten mindre, dog sælges lidt ryper og l1arer. – Industrielle anlæg findes ikke. Enkelte metalanvisningerl1ar været skjærpede, men nogen drift er ikke kommen istand. Ved gaarden Drange er et apatitbrud, hvorpaa der for nogle aar siden blev arbeidet, men alene en kort tid. – Blandt haandverkere findes gode smede, hvis arbeider (ljaaer) tildels sælges udenfor her- redet. Den kvindelige husflid stod tidligere særdeles høit, og salget, navnlig af strikkede uldvarer, var en meget væsentlig ind- tægtskilde for bygden; nu er den gaaet meget tilbage. Distriktet har 4 landhandlere (1887). Den vestlandske hovedvei kommer fra Lund op gjennem Drangsdalen (høieste punkt ved Moentjern 195 m. o. h.) og gaar i en stor bue gjennem Heskestaddalen paa søndre side af Teksevandet til Helleland. Længde inden herredet 19,Þ1 km. Skydsstation findes paa Eide, hvorfra der gaar en i 1861 anlagt chaussée til Sogndal ladested, 22,T km., hvoraf 5,2 km. falder inden herredet. Af rode- lagte bygdeveie findes ialt 29 km., hvoraf 16 km. rideveie. Den gamle postvei, som gik fra Kjerberg i Lund over den berygtede Skydalshei til 0llestad og derfra videre over Bjuland og Bjernemo paa nordsiden af TekseVandet-, kan nu ikke længere befares med ǫ