H eskestad herred. 203 kjøreredskab. Vandene benyttes meget til vinterveie; før Sogndals- veiens anlæg var Eidevandet en almindelig færdselslinje ogsaa om sommeren. Statens telegraflinje følger hovedveien med afstikker til Sogndal, men uden station i herredet. Postaabneri, oprettet 1859, paa Eide. Heskestad annekskirke ligger paa gaarden af samme navn, paa et ualmindelig vindhaardt sted, 18 km. fra Lund prestegaard Den er en tømret langkirke med taarn, bygget 1827 og tilhørende menigheden. – I henseende til skolevæsen er herredet delt i 7 kredse med 4 lærere. Kirkesangerens skole har fast skolestue med lærerbolig paa gaarden Ueland; ellers bruges leiede lokaler. De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene ]884–86 kr. 3277, hvoraf kr. 129O til fattigvæsenet og kr. 1343 til skolevæsenet, medens den udlignede herredssk“at androg til kr. 3100. Særski1t for l886 blev der som skat udlignet kr. 3284, hvoraf kr. 1823 paa indtægt efter forholdet kr. 3,2s pr. 100 skat- bare kr. Kommunens gjæld var s. a. alene kr. 52O, medens skatte- ydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 368,68O. Antallet af fattigunderstøttede hovedpersoner var i middeltal for ]876–84 aarlig 35, svarende til 3,a pct. af folketal1et i 1875; det har i de senere aar været i sterkt stigende. Herredsstyrelsen tæller 3 formænd og 9 repræsentanter. Angaaende antallet af ste mn1eberettigede se under Lund, side I99. -Eldre inddelin . Heskestad, der allerede i 1442 findes skrevet væsentlig som nu (Hess§:estader), var tidligere anneks til Helleland. men blev ved res. 31 jan. l820 skilt derfra og henlagt til Lund (jfr side 199). - I judiciel henseende hørte herredet indtil res. 12 novbr. 1850 til Het- land skibrede eller tinglag. hvilket tillige omfattede Helleland samt nogle gaarde af Sogndal- Efterat der ved sidstnævnte resolution var til- veiebragt Overensstemmelse mellem den geistlige og verdslige inddeling, fik sognet, der ligefra 1838 i henhold til formandskabslovens § 1. sidste punktum, havde havt særskilt formandskab, ved res. 13 oktbr. 1851 til- ladelse til fremdeles at danne eget herred. Fornlevninger og historiske notitser. Gravhauger findes Paa Bilstad. Sandsmork og Eide. Kun to oldsagfund er bekjendte, et ra stenalderen og et fra den ældre jernalder. Det sidste er en massiv halsring af guld, af Vegt 360 gr., der i 1876 fandtes paa Vashus under en stor jordfast sten, som blev bortmineret. altsaa ikke i nogen grav. (Ringen er nu i Bergens musæum; afb. i Norske oldsager fig. 297). Paa gaarden Hetland døde Ole Gabriel Ueland i 1870. Samme aar bevilgede amtsformandskabet til et monument paa hans grav. hvilket den 11 april 1871 blev afsløret paa Heskestad kirkegaard. Bjerl(reim her-red [Ö93,29 km9, 2063 indb.], hvis gamle navn var Bjarkreimr. og som nu vanligvis skrives .Birkrem, men paa stødet benævnes Bjerkrei, indtager den 1nidtre del af Jæderen og Dalenes fogder-i og grænser mod N til Gjesdal og Fossan, mod Ø til Siredalen, mod S til Heskestad, Helleland og Egersund samt mod V til Ogne og Time, der kiler sig ind mellem Bjerkreim og Haa.
Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/210
Denne siden er ikke korrekturlest