Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/229

222 XL Stavanger amt. merkes en ualmindelig svær glat fingerring af sølvblandet guld. veiende 28 gr., funden i en lerurne paa 0gne. udentvil i en gravhaug (univ. saml.), og to større gravfund, begge fra kvindegrave, fra Bø, i Stav. mu- sæum (det ene af disse fund indeholder bl. a. en usedvanlig mængde perler af glas og rav, over 800). I gaarden Lintjørns ud1nark ligger en tjeldknaus, Borgaasen, der, som navnet antyder. synes at have været be- fæstet. Den er saagodtsom ubestigelig paa 3 sider, og paa den 4de side skal man endnu se spor af en meget tyk murvold. der har sperret ad- gangen til denne hovedsagelig af naturen dannede borg. Gaarden 0gne med Hetland og flere andre gaarde paa Jæderen blev ved kongeskjøde af 21 marts 1667 overdragne til Absalon Christophersen Beyer. inspectør over commercien iNordlandene og forpagter af den kongelige tiende og lediug i Ryfylke. men kan ikke længe have været hans eiendom, da de allerede i 1675 af rentemester Henrich Miiller blev so1gte og 1678 tilskjødede raadmand i Stavanger Morten Sehusen og by- skriver sammesteds Jørgen Carlsen. Ved midten af det 18de aarhundrede tilhørte O. med laksefiske og 0gne kirke (kjøbt 1723) Jørgen Assersen Hiorth (f. 1672, †1756), der var handelsmand og meget formuende. Senere kom dennes søn Hans H.. kjøbmand i Stavanger. efter en proces med leilændingerne, i besiddelse af gaarden, men døde ikke længe efter i aaret 1776. Sønnen Laurits Smith H., handelsmandiStavanger. tiltlyttede gaarden 1773 og byggede 1781 det endnu staaende største vaaningshus; han var senere forligelseskommissær og lodsoldermand og døde 1813. I 1832 blev gaarden delt mellem hans to sønner-. Hans Abel H. og Laurits Smith I–I., og eies nu af disses efterkom1nere. I–laa heri-ed [146,o1 km2, 312Ö indb.] er det sydligste af de egentlige Jæder-herreder og strækker sig omtrent 18 km. langs kysten fra Ogne i SØ til Klep herred i NV og gaar omtrent 10 k1n. ind i landet, hvor det støder til Time hei-red i Ø. Skjønt kystlandskab bestaar det udelukkende af fastland, da kysten er ganske blottet for skjærgaard. Det falder sammen med Haa prestegjæld, som bestaar af Nærbø hovedsogn i N og Varhaug annekssogn i S, og danner eget ting-lag og lensmandsdistrikt under Jæderens sorensl(riveri. Herredet er helt igjennem et lavlaud med gjennemgaaende ringe høide over l1avet. Dets vestlige og navnlig dets nordvestlige parti hører til Jæderens tladeste strækuinger, hvorimod terrainet i herre- dets østlige halvdel hæver sig til et myrlændt- bakkeplateau, som danner overgangen til Dalenes indenfor liggende heie. Fast fjeld træder kun paa faa punkter op i dagen og er af saa ringe høide og udstrækning, at man maa være kjendt for at blive det var. De mægtige jordmasser, hvoraf landet er bygget, bestaar i Varhaug Sogn saavelsom i den østlige (øvre) del af Næ1–be af et eneste stort, af dyb og frugtbar muld dækket lerfelt, der i regelen fører en forholds- vis rig merge1 (8–]6 % kalk). I den vestlige og større del af hovedsognet dannes derimod unde1–grunden i regelen af sand og g1’Il8, og madjorddækket er baade tyndere og af mindre god beskaffenhed; ler optræder her kun paa et par punkter. I sognets nordvestlige udkant, langs kysten nordenfor Haaelven, gaar terrainet over i en