Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/242

Klep herred. 235 2279 til skolevæsenet, medens den udlignede heri-edsskat a11drog til kr. 11,936. Sæ1–skilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 13,72.5, hvoraf kr. 8197 paa indtægt efter forholdet kr. 6,so pr. 100 skat- bare kr. Kom1nunenS gjæld var s. a. kr. 2830, medens skatte- ydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 2,l73,000. Antallet af fattig-understøttede l1ovedpersoner var i middeltal for 1876–-84 aarlig 71, svarende til 29 pro mille af folketallet i 1875. Heri-edsstyrelSen tæller 4 formænd og 12 reprsentanter, hvoraf Ve fra hovedsognet og V4 fra hvert af annekssognene. – Antallet af Stemmeberettigede var i l882 201 og i 1885 227. Ældre inddeling. Indtil den nuværende tinglagsinddeling blev fastsat ved res. 12 nov. 1850. var herredet i judiciel henseende delt mel- lem ikke mindre end 4 skibreder, idet den største del af 0rre Sogn hørte til Haugland skibrede og resten af dette Sogn tilligemed 7 af de sydligste gaarde i hovedsognet samt Reve i Bore Sogn til Haug Skibrede, medens resten af hovedsognet og Bore Sogn laa under Klep Skibrede, alene med undtagelse af en gaard i nævnte annekSsogn, nemlig Svensvold. der var indbefattet under Sole skibrede. Denne inddeling synes paa det nær- meste at svare til den i middelalderen brugte. Fornlev n i nger. Herredet er overordentlig rigt paa minder fra for- skjellige tider lige fra stenalderen til middelalderen; det indtager i denne henseende uagtet sin ringe udstrækning utvilsomt den første plads blandt Norges herreder. Fra middelalderen er navnlig bevaret et større antal runestene. end der haves fra noget andet distrikt i landet. Grave fra hedensk tid findes omtrent paa hver gaard, tilde1si mængde Af Sjeldnere gravformer findes adskillige af de under Haa omtalte stenlagte trekanter. »Alvedanser« forekommer hyppig Af bautastene er der ogsaa adskillige og har været endnu flere. Blandt de gaarde, hvor grave træffes i større antal, kan fremhæves prestegaarden. Kleppe. Hauge. ’l’uv. Tjøtte, Særeim, Laland og Anda i hovedsognet og i Bore Sogn hele st1–ækningen langs søen fra Bore udover til 0rre Sogn. Straks nord for Jæderens rev er der paa ReveS grund nede i stranden 14 hauger-, hvoraf flere lang- hauger (deriblandt 1 af 150 m. længde. vel den største i landet). og paa sletten ovenfor strandbakken findes spredt paa Reve og Hodne 48 hauger (efter kart af a1ntsagronom Anda). Af de i herredet fundne samlinger af gravhauger har en ved Sin eiendommelige ordning vakt særlig opmerksomhed, nemlig de saa- kaldte »døsjer« paa I–lauge. De danner en ovaI, indeSluttet af en lav, bred vold. Som dog har en aabning eller indgang i hver ende. Tversover denne vold ligger paa hver side en række af lave. langstrakte forhøininger- mest af form som langhauger med spidse ender, alle pegende henimod ovalens midtpunkt. hvor der ligger en lav rund haug. Midthaugen og endel af de lange hauger paa volden er blevne undersøgte af antikvar Nicolaysen og skolebestyrer Bendixen og har givet enkelte ubetydelige fund. Som dog synes tilstrækkelige til med sikkerhed at kunne henføre den merkelige fortidslevning til den ældre jernalder. Det eneste side- stykke til den. som hidtil kjendes, er den ovenfor nævnte samling af hauger paa øde-Motland i Haa. Ogsaa med hensyn til antallet af bekjendte oldSag-fund er herredet vel at regne for det første i landet. og mange af disse fund har mere end almindelig interesse Særlig er mængden af fund fra stenalderen overmaade betydelig. Foruden talrige fund af enkelte stensager forekommer her endnu rige- ligere end andensteds paa Jæderen verkstedfund fra denne alder. Disse vidnesbyrd om stenalderens industri Synes her næsten ingensteds at mangle; rigere verkstedfund kjendes fra Grude, Haaland. Tjøtte og Tuv c