Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/244

Klep herred. 237 og 2 stykker af saadanne, veiende tilsammen 170 gr., fra Anda, fundue 1873 (univ. saml.), og en tyk, sammenbøiet. i begge ender afhugget guld- stang. vistnok fragment af en betalingsring, af vegt 55 gr.. fra GI’l1d8 (Berg. mus.)– Fra den yngre jernalder haves forholdsvis færre fund (noget over 30). Det betydeligste gravfund er et fra 0rre (i Berg. mus-)1 udentvil hid- rørende fra en kvindegrav: en mængde perler af glas, karneol og rav, to par af de i denne tids fund almindelig forekommende ovale broncespænder, en meget stor, forgyldt bøileformet broncespænde (afb. i Aarsberetn. 1870 fig. 13 og i Norske oldsager fig. 639), et forgyldt ornamentbeslag af bronce i irsk stil (se nedenfor ved fundet fra Some i Høiland) m. m. Paa Bore fandtes i 1848 i en gammel hustomt nogle stykker af sølvstænger og omtr. 100 sølvmynter. antagelig nedlagte i jorden omkring aar 1000 (paa en enkelt irsk mynt nær alle engelske fra kong Aethelred II), og anta- gelig paa Reve fandtes henved 1840 4 arabiske sølvmynter og nogle tyske (vel omtrent fra samme tid). Af fortidsminder fra middelalderen kjendes foruden det allerede omtalte stenkors paa Krosshaug paa Hauge en hel del runeindskrifter. I den gamle Klep kirke, der som den nuværende var en træbygning og blev nedrevet i 1846. var der efter en beretning fra 1639 paa 2 plankeri svalen paa nordre side indskaaret en runeskrift, der efter den bevarede afskrift maa have lydt saaledes: ARTlþ ER IKIBARHAR KARA TOTR þRIM NOTOM “EPTER KROSMESSO UM UARET HUÆR SA MAþER RUNAR þESAR SER þA SEKI PATER N()ST’1’ER FYRER SOL HEN– NAR HIALBE KUþ þÆIM ER SUA KERER (Ingebjørg Kaaredatters aar-tid [d. e. dødsdag] er tre nætter efter korsmesse om vaaren; hver den mand, som disse runer ser, sige pater noster for hendes sjæl; hjelpe Gud den, Som saa gjør!) Ved samme kirke fandtes en runesten, der nu er i Berg. mus., og hvis indskrift er: þURIR “HARþARSUNR RAISTI STAIN þINA AFT 0SKARþI KUON S1NA TUTUR KUNARS BRUþUR HALKA A KLABI (Tore Høi-dsøn reiste denne sten efter Aasgerd. sin kone. datter af Gunnar. broder til Helga paa Kleppe). Ved Bore kirke laa før som dørtrin en runesten. hvoraf to stykker nu er i Berg. mus., indeholdende følgende stump af en indskrift: ARTIþA ’1’AHR STrEINS . . . SUJ1)INS SIØUNOTOM .ZEFTIR I–IØL . . . (Stein Sveinssons [?] aar- tidedag er syv nætter efter hellig . . .). Indenfor døren i samme kirke laa endnu i forrige aarhundrede en næsten r1md flad sten. af omtrent 3 alens tvermaal, hvorpaa 5 rader runer var indhuggede. Efter en gammel afskrift synes indskriften at have indeholdt oplysning om forskjellige per- soners aartid (en af dem hed Gyda). Af denne sten er nu kun et lidet stykke tilbage, som ialfald endnu for nogle aar siden laa blandt andre stene i gaardsrummet paa en af de vestre Boregaarde. og hvorpaa skim- tedes spor af et par runer. Fra Tuv er til Berg. mus. indkommet en istykkerslaaet runesten, der paa den ene bredSide har indhugne billeder af en mand og en kvinde og paa den ene smalside indskriften: HAILKI R.AlSTI STA1N þ0NA AFT KA1TIL BRUþI’R SIN (Helge reiste denne sten efter Ketil, sin broder)– Paa Kleppe eri et gjærde fundet topstykket af en runesten, der skal være kommet frem ved gravning paa et jord- stykke (nu i Berg. mus.). og som har nogle faa runer af en længere ind- skrift. der har været omgivet med en indfatningsramme. Paa Tangerhaug ved Se1e har før staaet et nu forsvundet stenkors med runer. Indskriften maa efter ældre kopier have været en gravskrift. der endte med: »hjælpe Gud deres sjæl!« I nærheden af Sele stod før 2 reiste stene, hvoraf den ene har runeskrift paa begge sider. Denne sten er nu nedtaget og ligger som klop over en bæk i nærheden. Indskriften. der er meget utydelig, synes at angaa eiendomsretten til et laksefiskeri (»varp«), maaske det bekjendte, særskilt skyldsatte Sele fiskeri; mod slutningen staar: AT AlKN AI?K AT OþLI (til eie og til odel). Paa Erga fandtes for nogle aar siden i en myr et oksehorn, hvorpaa er indridset r11nealfabetet paa