Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/247

240 XL Stavanger amt. noget n1ere. Byg avles for bel1ovet, men rug dyrkes ogsaa her mindre. Saavel hjemmehavne som fjeldbeiter er idetheletaget ganske utilstrækkelige, men kreaturstel1et er jevnt godt. og fædriften giver et betydeligt overskud af de sedvanlige produkter. Ogsaa hesteavlen er af vigtighed, og et ikke lidet antal ungheste sælges hvert aar til andre bygden –Udsæd og kreaturhold sees af tabellerne side 42 og 46. Et lidet meieri er i 1884 oprettet af en privatmand ved jernbanestationen. – Af selvsaaet skov findes alene lidt ubetydeligt løvtræk1–at paa enkelte gaarde øverst i hen-edet. Derimod har deti begyndelsen af syttiaarene stiftede »Jæderens træplantningsselskab« paa de saakaldte Njaaheie, en mager-, lyngbevokset grusjordslette paa østsiden af Freilandsvandet, et plantningsfelt paa over 100 ha., det største private anlæg af denne art i amtet. Den aarlige udplantning er her 40–50,000 trær. Mindre skovplantninger findes paa flere steder. Det hele areal af selvsaaet og plantet skov er 478 l1a. Tor-vbrændsel er sedvanlig og haves i overflod. Ogsaa Aalgaard fabrik i Gjesdal henter aarlig mange hundrede læs tO1’V i Fjermestadmyren. - Fiskeriet er af underordnet betydning. Aal fiskes dog i for- skjellige elve og bække, og navnlig er aalefisket i aaen fra Store Mosevand vistnok det vigtigste af alle aalefiskerier i de jæderske vasdrag. I Haae1ven fanges lidt laks, og i 1886 er en laksetrappe anlagt i Fotlandsfossen for at aabne den øvre del af vasdraget for laksen; forøvrigt klages der over, at en aldeles uforholdsmæssig del af den til elven søgende laks opfiskes allerede i nærheden af søen I samme elv findes perlemus1inger. – Berg-v erksdrif t finder ikke sted. Af industrianlæg fandtes i 1885 et lidet teglverk med 9–1O arbeidet-e paa gaarden Aasland. hvilket for-syner en stor del af Jæderen med tagsten, et smedjeverksted (»Kvernelands fabrikC) paa Frøiland, hvilket leverer jern- og staalvarer, hovedsagelig land- brugsredskaber, men ogsaa finere gjenstande, som knive og sakse, samt endelig et tidsmæssigt møllebrug paa Bryne, som i ]885 med 2 arbeidere formalede henimod 4000 h1. korn. Desuden er der ved Fotlandsfossen en l2–14 mindre kverne, som formaler havre for en stor del af Time og Haa. – Den kvindelige husflid er betydelig, og paa Stavanger markeder bringes en stor del vadmel, stof og strik- kede sager tilsalgs fra l1erredet. Mændene befatter sig adskillig med sn1edearbeide, navnlig af 1jaaer. En hnsflidsskole, som for et halvt Snes aar siden var i gang paa gaarden Mossige, er senere nedlagt Bygden havde i 1885 6, nu 8 landhandlere. J æder-banen gjennemskjærer herredets vestlige udkant i en længde af 6–7 km. Time station, der ligger paa gaarden Bryne ved sydenden af Frøilandsvandet, er næst Sandnes den betydeligste af banens mellemstationer. I dens umiddelbare nærhed er der i de senere aar vokset frem en liden landsby, hvor der bor flere handels- mænd og mange l1aandverkere, og hvor der afsættes en stor del landmandsprodukter, navnlig korn og poteter, fra Time og den syd- lige del af Klep. Ogsaa hovedveien over Jæderen berører paa en kort strækning (ca. 5 km.) herredets vestligst-e snip med fast skyds-