Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/254

I“IølI8–ud 11c1Cxc(1. “ 24–Y som henimod grænsen af Hele og Gjesdal efterhaanden bliver mere -sammenhængende og antager karakteren af et lavere fjeldlandskab, der fortsættes ind i de nævnte herreder. Som de høieste punkter kan nævnes Skarfjeldet, Braasteinnuden, H–estefjeldet og Svihusfjeldet. Af disse skal sidstnævnte være det høieste, men ingen af dem naar nogen større høide. Dalsnu den (323 m.) og Aaslandsnuden (309 m.) ligger umiddelbart udenfor herredets grænser„ den første nordenfor i Hetland, den sidste søndenfor i Time. Bergarten er i denne del af herredet grundfjeld eller granit og jordbunden dels skarp sand, dels grusjord, der tildels er saa fin- delt, at den frembyder en dyb, ganske god dyrkningsjord. Ogsaa her forekommer adskilligt af myr; navnlig findes en betydelig strækning, Vatnemyren. paa den vestre side af Dybingen. – Af herredets vasdrag merkes først Figgj a, der kommer ind fra Gjesdal og løber i nordvestlig retning gjennem et dalføre, som fortsættes tversigjennem herredet ligeindtil Gandefjorden. Ved Braastein bøier imidlertid Figgja af mod V gjennem en liden side- dal og gaar, efter paa en strækning at have dannet grænsen mod Time og Klep, ind i sidstnævnte herred. Gandeelven har sit l1ovedtilløb i bækken fra Braasteinvandet (2,o4 km9, 44 m. o. h.) til Stokkelandsvandet (O,4s kmZ’) og gaar herfra mod N gjennem Gandedalen ud i bunden af Gandefjorden. Svielven kommer fra det i grænsen mod Høle liggende Svihusv and (O,so kmY) og gaar mod V ud i den sydlige ende af det l2,2s k1n2 store, uregelmæssig formede og med mange øer opfyldte Svi1andsvand (i almindelighed simpelthen benævnt Fjeldvandet)., som med sin nordøstlige snip igjen stikker ind i Hele og gjennem I1nselven har afløb til Hølefjorden. Ved en i henhold til res. 2 decbr. 1861 udført kana1isering af denne elvs øvre løb er saavel Svilandsvandet som de med samme forbundne, vestenfor liggende mindre vande, Grundingen og Dybingen (tilsammen 2,o4 km9), i sin tid blevet sænkede omtrent 2îZ2 m., hvorved adskilligt land er tørlagt og store dele af de tilstødende myrstræk- ninger dyrkbargjorte. Omtrent samtidig blev det i grænsen mod Haaland og Klep liggende S kaseim- eller Heigrevand udtappet og en kanal gravet gjennem Gimremyren nordover til Some. Over 4000 maal myr, hvoraf det meste tilhørte gaarde i Høiland herred, blev derved indvundet dels til dyrkning, dels til slaatte- og beite- land (jfr. side 230). Under flom stiger dette vand fremdeles tem- melig høit, hvilket dog kun synes at forbedre græsveksten. En lignende udtapning eller sænkning har været bragt paa bane med hensyn til det i grænsen mellem Høiland, Haaland og Hetland lig- gende Stokkevand (3,99 km2), men planen er endnu ikke kommen til udførelse, bl. a. fordi det vil være nødvendigt at indløse nogle vandfald i den bæk, der danner vandets ’atløb til Gandefjorden. Endelig kan nævnes Flassevandet (0,96 kmZ), der ligger paa Og-rænsen mod Gjesdal og har afløb til ZEdlandsvandet i dette herred. Før de ovenfor nævnte udtapninger og sænkninger var hei-redets sam- lede areal af ferskvande 16,9s km’.