Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/260

H øiland herre-d. 2 å 3 3734; i 1884–85 indtægterne kr. 4465, udgifterne kr. 3846; i 1885–-86 indtægterne kr. 4061, udgifterne kr. 37’80. Af fra blev deri l886 udsaaet ialt 6l3 kg., hvoraf 216 kg. indenlandsk. Om den forrige amtslandbrugsskole paa Austraatt se side 50. De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. 19,134, hvoraf kr. 8989 til fattigVæsenet og kr. 4276 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 17,398. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 19,822, hvoraf kr. 1O,996 paa indtægt efter forl1oldet kr. 8,oo pr. l00 skat- bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 23,647, medens skatte- ydernes samlede formue blev anslaaet til kr. 2,683,000. Antallet af fattigunderstettede hovedpersoner var i middeltal for 1876–84 aarlig l53, svarende til 42 pro mille af folketallet i 1875. Herredsstyrelsen bestaar af 6 formænd og ]8 repræsen- tanter. Antallet af Stemmeberettigede var, ladestedet medregnet, í 1882 av-S Og 1 l885 422. Ældre inddeling. Høiland prestegjæld, der i fortiden har været kaldet Gand prestegjæld, efter bygdens gamle navn Gön(l (genitiv: Gan- dar), havde tidligere tvende sogne, Høiland hovedsogn og Some anneks. hvilket sidste omfattede den paa Gandebygdens vestside liggende, mod Haaland og Hetland stødende.fladbygd. Ved res. 23 nov. 1839 blev det imidlertid bestemt, at de tvende sogne skulde have fælles sognekirke. hvilket vedblev indtil res. 23 Sept. 1880, da Sandnes, som imidlertid ved lov 14 april 1860 havde faaet ladestedsrettighed og i 1862 fik særskilt kommunebestyrelse (res. 24 mai 1862). blev udskilt som et eget anneks- sogn. – I judiciel henseende udgjorde tidligere hovedsognet den største del af (–land skibrede (i middelalderen Gan(lar skipr.. ogsaa kaldet .4ustráttar skipr. efter gaarden Austraatt, som maa have været tingsted) og Some annekssogn den største del af .laatten skibrede (.]átúns skipr.); dog havde det første 4 gaarde (Skjæveland, Møgedal, Gilje og Figve) i Klep og en gaard (Lea) i Jaatten, og det sidste en gaard (l-Ieigre) iSole og en gaard (Todneim) i Gand skibrede. Endelig henlaa 7 gaarde i her- redets østlige del under Hele skibrede i Ryfylke fogderi. Efterat disse sidste gaarde ved res. 19 okt. 184O var overfø1–te til Gand tinglag. blev det nuværende Høiland tinglag oprettet ved res. 12 nov. 18ð0. Skibrede- inddelingen i middelalderen synes at have svaret til den indtil 184O be- staaende For-n1evninger. Herredet har ikke faa fortidsminder. Gravhauger findes paa mange steder, især paa gaardene ved og indenfor Gandefjor- dens bund. Blandt oldsagfundene fra stenalderen kan nævnes en sten- økse uden skafthul af sjeldnere form. med en fure indhugget rundtom til fæste for skaftet, funden paa Vagle (i Berg. mus., afb. i Norske oldsager flg. 16). Vei-ksteder fra stenalderen er ikke hidtil bemerkede Fra broncealderen kjendes nogle faa fund (intet gravfund). alle fra herredets nordvestlige del. Blandt fundene fra den ældre jernalder har flere mere end almindelig interesse. Paa Hove er for mange aar siden i en haug fundet en stor fingerring af guld (afb. i Norske oldsager fig. 306). en svær armring af guld og en liden sammenbøiet guldstang (begge de sidste beskadigede af ilden paa ligbaalet), stykker af en stor broncevase m. m. (kvindegrav; univ. saml.). Guldsagernes samlede Vegt er 174 gr. Paa Austraatt er i en myr fundet et stort diadem af sølv og stykker af 1 eller 2 lignende (Berg. mus.). Paa Lunde fandtes 1875 ved jernbane- arbeide i en forstyrret haug i et lidet gravkammer en stor broncekjedel