Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/268

Haaland herred. g 6 1 grupper af ristninger, væsentlig bestaaende af skibsf:igurer og af runde skaalformede fordybninger, begge slags hørende til de paa helleristninger sedvanlig-e forestillinger. En anden ristning er funden paa en svær sten paa Hagaøen i Hafsfiorden. ligeledes bestaaende af skibsfigurer og runde fordybninger (nu i Stav. mus.). Helleristningsfigurer er desuden fundne paa stene i gravhauger fra broncealderen og fra senere tid. baade her og paa andre steder paa Jæderen. – Antallet af fund fra jernalderen er ikke ringe, men dog ikke saa betydeligt som man efter bygdens rigdom paa gravhauger skulde vente. Fra den ældre jernalder er først og fremst at merke et større fund af guldsager fra tidsrummets senere del (ikke grav- fund), som i 1868 gjordes paa Øvre Malle, bestaaende af 14 guldbrak- teater af 8 forskjellige præg, 5 per1er af guldblik, 7 betalingsringe af guld og nogle smaastykker af brakteater og betalingsringe, veiende til- sammen 31O gr. (univ. saml.)– I 1875 fandtes paa samme gaard. inogen afstand fra det sted, hvor de nævnte sager fremkom i 1868, en fingerring af guld (Berg. mus.). Paa Rjoe er ogsaa fundet en guldbrakteat (univ. saml.). Paa Stangeland fandtes for mange aar siden i en haug i et stort gravkammer, hvis gulv bestod af planker, en af glas ort efterligning af et drikkehorn. det eneste glaskar af denne form. som er fundet i Norge (afb. i Loranges »Samlingen af norske oldsager i Bergens musæum« side 66 og i Norske oldsager 1ig. 889), og et lidet bæger af brændt ler, der er en efterligning af et glasbæger af en almindelig form (Berg. mus.). Paa Ud-Sole og paa Nordre Sunde i Malle Sogn er fundet ualmindelig store og vel vedligeholdte lerurner med brændte ben (begge i Stav. mus.). – Blandt fundene fra den yngre jernalder maa nævnes et større fund af sølvmynter. der i 1866 opdagedes under en stor sten paa husman(lspladsen Slethei under Tjore. Der fandtes over 260 engelske mynter af Aethelred II og nogle irske, danske. tyske og byZantinske (antagelig komne i jor- den ei længe efter 1000)– sus – “G R Fra middelalderen haves flere runestene. Paa den vestligste af Hel- lands-gaardene stod en saadan, der idette aarhundrede er slaaet i stykker og lagt i et huldige; dens indskrift kjendes ikke Ligeledes paa Helland, paa den mellemste gaard. staar en runesten. hvis noget utydelige ind- skrift af prof. Bugge er læst saaledes: “i- SKARþI RISTI STIN þ0NA AFTIR BIAFA SUN SIN HARþA GUþAN MAN (Skarde reiste denne sten efter Bjalve, sin søn. en saare god mand). En tredie runesten paa det østligste Hellan(l blev, efter i lang tid at have ligget omstyrtet, gjen- opreist i 1862. Paa denne staar: þURMUþR R–IS’1’I STIN þ0N0 AFT þRUNT SUN SIN (Tormod reiste denne sten efter Ti-ond, sin søn). Fra ’I’jore er til Berg. mus. indkommet en runesten, hvis indskrift lyder: i- ARTIþA TAI–IR BIARNAR ULFKxEISSUNAR ER TUÆIM NOTOM FYRIR MARIO . . . (Bjørn Ulvgeirssøns aartidedag er to nætter før Marie[messe]). – Endelig findes i Stav. mus. et mindre stykke af en runesten fra Sole, der indeholder slutningen af en indskrift: . . . 0þUR SINA (. . . sin moder). Paa Stangeland har staaet et tykt stenkors ved enden af en lang- haug. Det blev for nogle aar siden slaaet istykker og stykkerne 1agte i et ’erde- gJPaa Tjore fandtes i 1874, ikke langt fra det stedɔ hvor det ovenfor omtalte myntfund blev gjort, 14 norske sølvmynter af Harald Haard- raade. og i Sole gamle kirke fandtes efter dens nedlæggelse omkring alteret en hel del hulmynter (brakteater) og enkelte helmynter af sølv, alle norske. fra 14de og første halvdel af 15de aarhundrede. Det historisk mest navnkundige sted i herredet er Hafsfjorden. be- kjendt af Harald Haarfagres seir over smaakongerne i det sydvestlige Norge i 872. Slaget antages at have staaet i den indre del af fjordenɔ søndenfor Sømsøerne, og i et samtidigt kvad heder det, at en af de over- vundne høvdinger søgte at skjule sig paa holmerne. – Gaarden Sole var i den tidligere del af middelalderen sædet for en af Norges høibyrdigste