Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/277

270 XL Stavanger amt. og Gjesdal skjær-er sig ud mod Høgsfjorden. Navnlig findes adskil- ligt af dyrkbar mark i strøget omkring den ved Hele kirke ind- gaaende, af Arnøen dækkede Hølefjord, almindelig kaldet »Hølen«, i hvilken to dalfører munder ud. Forøvrigt er kysten i regelen steil og lidet skikket til bebyggelse. Det høieste punkt og eneste maalte fjeld er Bynuden (665 m.) i herredets Sydøstlige del paa nordsiden af 0ltesvigdalen; i nærheden af denne top, kun adskilt fra samme ved en liden dal, er Se1vigstakken, kjendt som sø- .merke. Paa herredets nordside, henimod grænsen af Riskekverven, er Vaarlivarden den mest fremragende høide. – Herredets største vasdrag er Imselven, som danner det lidt over 2 km. lange afløb for Svilandsvandet (her i almindelighed kaldet Fjeldvandet eller Storvandet) gjennem Liavandet mod NØ til Hølefjorden. Førstnævnte betydelige vand, hvis samlede areal er 12,2å km2., hvoraf dog kun 3,4v km2 falder inden Hele (resten til- hører Høiland), har igjen flere tilløb, blandt hvilke det betydeligste Svielven. kommer fra Seldalsvandet (0,6s km2) og det dermed næsten sammenhængende Svil1usvand (0,so km2) i Høle. men for- resten tilhører Høiland (jfr. side 247). En anden liden bielv har sit udløb af Tengesdalsvandet (0,6s km9) og danner paa en strækning grænsen mod Høiland. I herredets sydlige del kommer 0ltedalselven ind fra Gjesdal gjennem et trangt dalføre, dan- ner 0ltesvigvandet (1,oo km2) og gaar i et lidet vandfald ud i Høgsfjorden. De øvrige elve og vande er af liden betydning; vandenes samlede areal er 7,–te km2. Den fra Boknfjorden i syd- østlig retning indtrængende Høgsf jord (jfr. s. 16). der efter hele sin længde (18 å 2O km., uberegnet Frafjorden) skiller herredet fra Fossan, er i sin ytre del omtrent 3 km. bred, men smalner efter- haanden af til en bredde af l km.; dens dybder varierer mellem 160 og 190 m. – Den raadende bergart er granit, og i geologisk henseende hører saaledes herredet til Ryfylkes fjeldmasse. Dog op- træder ogsaa grundfjeld paa en mindre strækning fra Oltesvigi nordvestlig retning langs Høgsfjorden. Den dyrkbare mark er ikke af synderlig udstrækning og jordbunden mest skarp sandjord, tildels dog ogsaa dybere muldjord og myr; omtrent en fjerdedel af den op- dyrkede jord er lei-holdig. Fjeldgræsgangene ligger saa nær ved bygden, at de fordetmeste kan benyttes umiddelbart fra gaardene. Her findes dog ogsaa enkelte sætre, f. eks. Selvig-sæter (364 m. o. h.). Folkemængden var i 1801 ca. 55O; i l825: 721; i 1845: 891; i 186–5: I122 og i 1875: 1196. Den har saaledes væreti stadig tilvekst, i den sidste tid dog mindre end før. Paa hver km2 boede der ved den sidste tælling gjennemsnitlig 11 mennesker, hvilket er noget mere end midde1tallet for amtets samtlige bygden En stor del af herredet, navnlig i den sydlige halvdel, bestaar dog af ubeboede og ubeboelige heier og fjeld. Den bedste bebyg- gelse findes rundt Hølefjorden og derfra opover mod Svilandsvandet. Efter n1atrikulen har herredet 28 gaarde (matr.–no.) med en samlet skyld af mk. 22Ö,19 (urevid. omtrent dlr. 205). De enkelte