Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/278

Høle herred. 27 I brug er selv efter stavangerske forhold gjennemgaaende smaa. Mid- delprisen pr. Skylddaler har for det hele tinglag (Fossan altsaa 1nedregnet) i 1852–8O været kr. l577. Iudmarken er saagodtsom overalt udskiftet; derimod har endnu næsten halvdelen af matriku1– skylden fællesskab i ud1nark. De største gaarde er Selvig, 12,1o, Hele (i middelalderen skrevet dels Hylia, dels Hyla), 39,81, i mange brug, Gjeste1and, 13,29, Hommeland, ]0,ås, Ims, I4,99, Eskeland, 10,se, og Bers- agel (opr. Bergsager), 22,ao. En parcel af gaarden Høle, skyldsat til 6 øre (tidligere 6 sk.), blev ved res. 24 novbr. 1866 indkJøbt af oplysningsvæsenets fond til tomt med have for en prestebolig, og de fornødne huse er senere opførte. Jordvei haves derimod ikke. Hovednæringen er jordbrug, hvortil kommer lidt skovbrug og fiskeri. Idethele staar dog hverken agerbruget eller fædrif ten synderlig høit, omend nogen fremgang spores. Brugsmaaderne er i a11nindelighed forældede, kreaturernes vinterfodring tarvelig og af- draatten ikke meget stor. Ogsaa havnegangene er indskrænkede, men ligger i regelen nogenlunde nær ved gaardene. Dog giver kvægavlen adskilligt overskud, hvorimod korn maa kjøbes. Af ta- bellerne side 42 og 46 fremgaar-, at baade udsæd og kreaturhold, sammenlignet med folketa1let, nogenlunde svarer til det for Ryfylke fogderi gjennemsnitlige forhold. – Skoven, hvis flade er 2059 ha., har i en lang række af aar været i tilbagegang, men behandles i den senere tid med noget mere omhu og paastaaes fleresteds at vise merkbar tilvekst. Den bestaar for en del af furu, men især af 1øvtrær, navnlig birk. Løvskoven afgiver noget brændeved og bark tilsaIg, og furuskoven kan tildels levere lidt materialier til husrepa- rationer, men tømmer til nybygning maa i regelen kjøbes. Den bedste skov findes i herredets sydøstlige del under gaardene Rage (alm. skr. Raig), Moi-ken, Oltesvig og Selvig samt paa Ims og Bers- agel, men forresten har de fleste gaarde lidt birkekrat, som dog kun i liden udstrækning anvendes til brænde inden bygdeu, da der næsten overalt bruges torv. – Fiskerierne var tidligere af megen vigtighed. Foruden at herredets indvaanere i stor udstrækning deltog med garn- brug i det egentlige vaarsildfiske, fangedes i Høgsfjorden adskilligt af makrel og brisling samt den saakaldte Høgsfjord-si1d, en slags mager vaarsild, der antages at have havt sit tilhold paa fjordene dybder, men om vaaren søgte mod land for at gyde. Alt dette er nu gaaet sterkt tilbage, og for tiden er fisket hovedsagelig indskrænket til lidt brisling og tildels sommersild. Derhos fanges lidt laks med kile- nøter langs kysten. – Af industrielle anlæg fandtes tidligere- en fyrstikfabrik paa Askelund (under Høle); den begyndte i 1874, men nedbrændte flere gange og er nu nedlagt. Dette er ogsaa tilfældet med et nyere lidet anlæg af samme art paa Karlsnes (ligeledes under gaarden Høle). For tiden findes alene et møllebrug ved Oltesvig, men det er et større, tidsmæssigt anlæg (fra 1878), der beskjæftiger 8 å 9 mand tildels baade nat og dag. – Som binærin g drives lidt baadbyggeri, dog neppe udover hei-redets