Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/279

272 XI. Stavanger amt. eget behov. Derimod arbeider mændene en stor del træsko og kvinderne adskilligt af garn„ spød og vadmel, der sælges til Stav- anger. Paa enkelte gaarde findes endel frugttrær, og af æbler og kirsebær haves “der aar om andet tilsalgs for nogle hundrede kroner. Der fandtes i l887 5 landl1andlere. Hei-redet har ingen hovedvei, men staar ved 2de rodelagte bygdeveie i forbindelse med den indre hovedvei gjennem Jæderen og Dalene, nemlig vei fra 0ltesvig langs nordsiden af Oltesvig- vandet ind i G–jeSdal, hvor den støder til l1ovedVeien ved Lime. samt vei fra Hele kirke søndenom Tengesdalsvandet og videre gjen- nem Høiland til Sandnes. Under arbeide er en ny linje, som paa nordsiden af Lia- og Svilandsvandene skal sætte bygden i forbindelse med veien fra Sandnes til Eltrevaag. Fra kirken fører derhos bygde- veie til herredets nordlige og nordvestlige del. Deres samlede længde opgivesi ]887 til 24 km. Den meste færdsel foregaar dog tilsøs, og navnlig besørges ti-ans[orten til og fra Stavanger hovedsagelig med da1npskib, der flere gange ugentlig anløber Hele og 0lteSvig, det sidstnævnte sted navnlig af betydning for den øvre del af Gjesdal. »Hølen« er om vinteren ofte belagt med is, den egentlige Høgsfjord derimod sjelden. “Tilsigelsesstation for land- og baadskyds haves paa Høle, hvor der ogsaa er postaabneri, oprettet 1865. Herredets kirke, hovedkirke i Høgsfjord prestegjæld, er en langkirke af tømmer med et lavt taarn over den vestre gavl, opført i ]860 paa gaarden Høle, omtrent 50O skridt fra presteboligen, under 58 C 54‘ n. hr. og 4“’43‘ v. for Kristiania. Paa samme tomt stod den forrige kirke, en gammel træbygning, hvis sidste pri- vate eiere for 35 aar siden skal have bortgivet den til en fattig husmand, som igjen solgte den til kom1nunen for 5 spdlr. Kirken har ingen formue og heller ingen indtægt af tiende eller landskyld. - I henseende til skolevæsen danner herredet en skolekommune med 7 kredse og 3 lærere. Skolehuse findes paa gaardene Høle, Nordland og Bersagel. Af andre almennyttige indi-etninger kan nævnes Høgsfjords braadforsikringsforening, hvis plan er approberet ved res. 10 Sept. 1862 (jfr. res. 23 juni ]874), og som ved udgangen af 1885 forsikrede husebygninger for en samlet sum af kr. 567,000. De kommuna1e udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. 4673, hvoraf kr. 2340 til fattigvæsenet og kr. 1249 til skolevæsenet, medens den ndlignede herredsskat androg til kr. 4838. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 5166– hvoraf kr. 2371 paa indtægt efter forholdet kr. 5,2o pr. ]0O skat bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 3125, medens skatteyder- nes samlede formue blev anslaaet til kr. 408,400. Antallet af fat- tignnderstøttede hovedpersoner var i middeltal for 1876–84 aarlig 34, svarende til 29 pro mille af folketallet i 1875. Heri-edsstyrelsen tæller 3 formænd og 9 repræsentanter. Antallet af Stemmeberettigede i det samlede Høgsfjord preste- gjæ1(1 vart l882 l16 Og i ]885 169.