Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/280

Denne siden er ikke korrekturlest

Hele herred. 27 3 Ældre ix1ddeIî11g- I geistlig henseende dannede Hele og Fossan tidligere et annekssogn, under navn af I–Iøle, til Strand prestegjæld. Ved res. 5 nov. 1852 blev Fossan eget sogn. hvorefter begge disse anneks- -sogne ved res. 14 marts 1864 fraskiltes Strand for at overgaa til et eget. Hegsfjord, sognekald, med Hele som hovedsogn. Ved res. 26 marts 1870 blev endelig begge sogne egne herreder, efterat de allerede fra 1858 af havde udgjort særskilte fattigdistrikter. – Efter matrikulen af 1838 om- fattede Hele skibrede det nuværende Hele herred samt den sydlige del af Fossan (Dirdalen med Østebedalen og Frafjorddalen med Feddalen) og 7 gaarde i det østlige Heiland. Efterat disse sidste gaarde ved res. 19 okt. 1840 var ove1–førte til Gand skibrede, blev det nuværende Hele ting- 1ag oprettet ved res. 11 aug. 1841. Middelalderens Hylju skipreiða maa tillige have indbefattes den største del af Gjesdal (se ovenfor side 246) og Riskekve1–ven af Hetland herred. Fornlevninger. Paa Hele er adskillige gravhauger. Af de faa kjendte oldsagfund er det vigtigste et større fund af guldsager fra slut- ningen af den ældre jerna1der. som 1845 blev gjort under et stengjærde -paa Selvig. Der fandtes 6 guldbrakteater, 3 betalingsringe af guld og en hel del stykker af saadanne. af Vegt tilsammen 136 gr. (univ. saml.). Paa Hele er fundet 2 armringe af selv fra den yngre jernalder, den ene -sammensnoet af flero stænger (ligeledes i univ. saml.). c Fossan herred *) [l143,ss km9„ 2068 indb.], det sydligste i Ryfylke fogder-i og næst Suledal det i udstrækning betydeligste af .amtets hei-reder, grænser mod N til Strand og Aardal samt paa en ganske liden strækning til Valle i Nedenes, mod Ø til Sire- dalen i Lister og Mandals amt, mod S til Bjerkreim og mod V til Gjesdal og HøIe, fra hvilket sidste herred det adskilles ved Høgs- fjorden. Længden fra 0aneset i SV til Aarrevandet, hvor græn- serne mellem Stavanger, Nedenes og Lister og Mandals amter støder sammen, i NØ er omtrent 58 km., medens bredden varierer mellem 30–35 km. i den vestlige og 1O–15 km. i den østlige del. Bort- seet fra nogle faa smaaholmer, blandt hvilke Bergsholmen (0,1o km2) i Lysefjo1–den er den største, bestaar heri-edet af fastland. Det er et annekssogn under Hele l1ovedsogn af Høgsfjord preste- gjæld og danner sammen med l1ovedsognet Hele tinglag under Karn1– sund og Hr-sby sorenskriveri samt Hele og Fossan lensmandsdistrikt. Heri-edet tilhører Ryfylkes indre l1øiland (jl’r. side 10–1l) og bestaar af en vild og nøgen fjeldmark, som ved forskjellige fra Høgsfjo1–den indskjærende forsænkninger er afdelt i flere partier. Den nordligste af disse forsænkninger er Lysefj ordene mægtige spalte, der med en længde af henved 4O km. trænger først i nord- østlig, derpaa i noget mere østlig retning ind til henimod amtets

’) Har ogsaa været skrevet Fossand. Hvilken af de to skrivemaa(ler er den rigtigste. er vanskeligt at sige, da navnet ikke forekommer i middelalderen Norges land og folk. XL S I8