Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/281

274 XL Stavanger amt. østlige grænse. Fjordens midtre del har paa en lang strækning en bredde af ca. 2 km.; mod begge ender smalner den af til l km. og derunder. Dens indløb mellem 0aneset i N og Kirkebygden i S er næsten stængt af en undervandsmoræne, og dybden er her kun nogle faa favne, saa at bunden i stille veir kan sees; længere ind tiltager dybden, og ved den omtrent midt paa fjorden fremspringende pynt Mulen er der maalt ligeindtil 43O m. Fjordens sider er overalt høie og bratte, og navnlig hører dens inderste l4 a lå km., hvor paa sydsiden det vilde fjeldparti K jerag stiger næsten lodret til en høide af 8OO a 900 m., til Vestlandets mest impone1–ende natur- scenerier. Lysefjordens revne fortsættes i den trange Lysedal, som fra fjordbunden, L yselandet, skjærer i østnordøstlig retning op mod amtsgrænsen. 6 km. søndenfor Lysefjo1–dens munding træn- ger Espedalen med en forholdsvis bred og flad bund ind mod NØ til Espedalsvandet, indenfor hvilket dalen forgrener sig i to arme, Vinddalen og Indredalen eller Røsdalen, som begge hurtig stiger op paa fjeldplateauet. Den tredje forsænkning dannes af den 6 km. ’lange, af ubeboelige fje1dsider indesluttede Frafjord, som fra Høgsfjordens bund gaar ind mod Ø, og fortsættes i den omtrent ligesaa 1ange, men brede og velbebyggede Frafjorddal, som derpaa bøier mod NØ og gaar over i en yderst trang og dyb fjeldrevne, som under navn af Feddalen og Blaastøldalen træn- ger over 20 km. ind i retning af Lysefjordens bund. Parallel med dette dalføre, men 5 a 6 km. søndenfor, stryger Østebødalen fra amtsgrænsen l8 a 20 km. i sydvestlig retning ned til gaarden Birke- dal., hvor den bøier tvert af mod NV for under navn af Dirdalen at munde ud i Høgsfjorden. Dirdalen har paa de nede1–ste 5–6 km. en temmelig flad, af moer bestaaende bund, hvorimod den oven- for gaarden Gilje indsnævres til et trangt, for skred i høi grad ud- sat skar-, som derfor ogsaa har faaet navnet Skredlien. Østeba dalen er en snæver fjelddal, hvis bund stiger hurtig, og som øverst oppe ender i Hundalen, der som en trang kløft stryger overamts- grænsen og fortsætter ind i Siredalen. Endelig gjenne1nskjæres her- redets sydligste snip af M and alen, der trænger ind fra Bjerkrei1n og fortsættes mod NØ over mod Siredalen. – Ved de her nævnte, saavel indbyrdes som med det nordlige Ryfylkes fjeldspalter parallele forsænkninger afdeles, som nævnt„ herredets fjeldmark i en række af go1de og nøgne eller med en uendelighed af større og mindre stene bedækkede høide1–ygge, der alle har det tilfælles, at de sænker sig fra NØ mod SV. Ovenpaa plateauet, der omkring Lysefjordens bund antagelig har en middelhøide af ca. 900 m.., l1æver sig igjen et stort antal toppe, som i forbindelse med en mangfoldighed af tver- dale og skar, der skjærer ind fra hoveddalførerne, meddeler land- skabet et i høi grad vildt og søndersplittet udseende Navnlig er dette tilfældet i herredets nordøstligste del, hvor lidt i N for Lyse- fjordene bund Lyseka1nmenes mægtige fjeldparti løfter sine for- revne tinder, blandt hvilke det trigonometriske punkt Nordre Lyse- ka1n men naar til 1324 m. og er heri-edets høieste fjeld. Mod Ø