Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/288

Strand herred. 2 8 1 Tidligere var den urevi1lerede skyld 1] daler, men i henhold til res. 26 mai 1855 er en husmandsplads tilligemed prestegaardens andel i Tau vandfald saavelsom ret til fornøden vei langs vandet og elven, alt skyldsat til mk. 4,åo, urev. dlr. 2–3–18, bortarvefæstet til Tau interessentskab mod en aarlig afgift af kr. 64O. Gaarden, der har en veirhaard, men vakker beliggenhed paa sydsiden af Bjøreimsvandet og Taue1ven, ikke langt fra søen, og er smukt bebygget, l1ar, foruden 16 husmandspladse, en indmark paa ca. l4 ha. tildels skarp jord, hvorpaa avles omtrent 70 hl. korn og 10O hl. poteter samt fødes I hest, 12 kjør og ]OO faar, hvorhos der til bruget hører nogen løv- skov. Pladsenes av1 og kreaturbesætning er omtrent ligesaa stor som hovedbrugets. – Blandt de øvrige gaarde merkes Strand, 14.s9, T jøssei m (Tjøsteim), 13,sY, begge nabogaarde til prestegaarden og paa sydsiden af Bjøreimsvandet, søndenfor hvilke, for den største del ved søen, er Nag (Naig), 14.6o, Barke (í Barka), 12,s4, Barkve, 10,s6, Fjelle (Ejall), øvre og nedre, 19,94, Jørpeland, l9,7l, Tungland, 15,e4, Jøssanger, l],23, Botn.e (í Botm), 12,46, og Svines, 12,4o; nordenfor Bjøreimsvasdraget ligger Tau, 32,98,Þ i nærheden af elvens udløb, fremdeles Heggeim, 1O,so, Bjøreim, øvre. 19,69, og nedre, I],97, Voster (Vormstr), 2O,ss, Fiskaaen, indre og ytre, 20,os. Vervig (Vervíkar), 1I,94, og Alsvig, lO.15, de tre sidste ved herredets nordlige kyst mod Aar- dalsfjorden. Endelig maa nævnes de paa øerne af samme navn lig- gende gaarde Idsal, 13,so, Idse (EidZa), 37ɔ71, herredets største gaard og smukt beliggende, samt Hille. 20,44. Agerbrug og fædrift i forbindelse med lidt skovbrug og fiskeri er befolkni11gens vigtigste næringsveie. J ordbruget staar dog neppe høiere end i de tvende sidst omtalte naboherreder, Høle og FoSsan. Kornavlen er derfor utilstrækkelig for behovet, hvorimod der sælges endel poteter. Kvægholdet er betydeligt, og navnlig haves en mængde faar, skjønt fje]dhavnene er mindre gode, saa at en stor del gaarde maa sende smaafæet til beite i andre herreder. Levende kvæg og faar er de vigtigste salgsprodukter; tildels opa1es ogsaa nogle ungheste udover bygdens eget behov. Om udsæd og kreatur- hold se side 42 og 46. – Skovbestanden er væsentlig løvskov, hvoraf der, navnlig paa fjeldskraaniugerne mod Aardalsfjorden, findes ganske frodige strækninger. Af birkeved sælges derfor adskilligt til Stavanger Nogle gaarde i herredets sydlige mod Fossan stødende del, navnlig Svines, Jøssanger og Botne, samt Idse har ogsaa noget furuskov, idethele af ikke saa liden udstrækning, men dog neppe nok til at forsyne det hele het-red med tømmer og bygningsmaterialier. Den n1idtre del af bygden er tem1uelig skovbar. Samlet skovareal 4232 ha. Som brændsel bruges dels ved, dels torv. Dog er det kun de færreste eiendomme, som har tilstrækkelig torv1nyr. – Af de inden herredets grænser faldende fiskerier har brislingfisket været det vigtigste; det har enkelte aar givet et udbytte af 4 a 5000 bl. Kilenotfisket efter laks skal i de senere aar være tiltaget, hvorimod ierskvandsfisket er uden betydning. Tidligere deltog befolkningen