Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/290

Strand herred- 2 8 3 tiende, der beløber sig til kr. 267 aarIig. Den forrige, i 1873 bort- solgte kirke, der stod omtrent paa samme sted, var en gammel tømmerbygning, dog yngre end reformationen I middelalderen stod der kirke paa Voster (Vormstrar kirkja); det ser næsten ud til, at hele herredet da sognede til denne, da enkelte gaarde (saa- ledes Vastveit) angives snart som hørende til Voster sogn, snart som hørende til Strand sogn, og Voster selv etsteds siges at ligge i Strand sogn. – I henseende til skolevæsenet er herredet ind- delt i 10 skolekredse (deri indbefattet Tau brugsskole), hvilke be- tjenes af 7 lærere og 1 lærerinde. Sko1ehuse findes paa prestegaarden (ti1lige kirkesangerbo1ig med jordvei, hvortil en af prestegaardens husmandspladse er bortfæstet), Fiskaaeu, Vatland, Østerhus, Sedberg og Fjelle. 0mgangsskole fiudes ikke i nogen kreds, men vel paa nogle faa enslig beliggende bosteder. De kommunale udgifter var i gjennemsnit for aarene 1884–86 kr. 8947, hvoraf kr. 3282 til fattigvæsenet og kr. 3752 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat androg til kr. 846]. Sæ1–skilt for 1886 blev der “ som skat udlignet kr. 9132, hvoraf kr. 5843 paa indtægt efter forholdet kr. 3,ä2 pr. 10O skat- bare kr. Kommunens gjæld var s. a. kr. 6877, medens skatteydernes samlede formue blev anslaaet til kr. ],378,388. Af fattige findes forholdsvis faa. Antallet af understøttede hovedpersoner var i mid- deltal for 1876–84 aarlig 5O, svarende til 22 pro mille af folke- tallet i 1875. Herredsstyre] sen bestaar af 3 formæud og 9 repræsentanter Antallet af Stemmeberettigede var i 1882 119 og i 1885 l23. Ældre indde1in g. I geistlig henseende var herredet tidligere hovedsogn i Strand prestegjæld, som tillige omfatte(le Høle og Fossan sogne, hvilke først ved res. 14 marts 1864 fraskiltes Strand for at ud- gjøre et eget. Høgsfjord, sognekald. I det judicielle henhørte lige fra middelalderen den del af herredet. der ligger nordenfor Bjøreimsdalen. til Aardals skibrede, medens resten laa under Idse skibrede med und- tagelse af øen Hi1le. der hørte til Askø skibrede. Det fælles tingsted saavel for disse skibreder som for de øvrige skibreder i Hesby fjerding. nemlig Hesby. Hø1e og Hausken, var efter reskript 17 marts 1769 paa gaarden Idse. Det nuværende Strand tinglag er oprettet ved res. 11 aug. 1841. Fornl e vni nge r. Paa Idse omtales flere grav-hauger samt en bauta- sten. og paa Gjeideskjær har været en nu ødelagt »tingkreds“ (formentlig et med en ring af stene omsat gravsted fra hedensk tid). Herredets merkeligste fortidsminde er en bautasten fra Kjølevig med en runeindskrift fra den ældre jernalder. altsaa en af de ældste bevarede indskrifter i Norge. Den opdagedes tilfældig i 1882 af amtsagronom I. Anda; stenen var da anvendt som tagsten i en potetkjelder, men fortaltes oprindelig at have staaet i en liden stenrøs i nærheden. ’I’æt ved skulde have staaet en anden runesten, der nu er forsvunden. Stenen. som nu findes i univ. saml.. har en indskrift i 3 vertikale linjer og er beskreven og af- bildet af professor Stephens i Old northern runic monuments III s. 4ð3 og af professor Sophus Bugge i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og historie 1884 s- 81. Bugge læser indskriften saaledes: HADULAIKAR EK HAGUSTA[L]DAR HLAAIWIDO MAGU MININO. og oversætter: »Hadulaik. Jeg Hagustald hauglagde min søn« (Hadulaik. der staar i en