Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/299

292 XL Stavanger amt. Helland (HelgaZand), 23,1s. og Haavestein, 16,1s„ som, til- ligemed de nordligere Nor-dbø, 31,94, og Austbø, 28,36, ligger paa det lave eid, der overskjærer øen, medens Nordl1us, 15,8.1, MehuS, 1l,26, Østhus, 13,ss., Skjørvestad, 14,ss, Heglan(l, 2l,19, Aske (Ask), 18,32, Hodne (Horn), 17„s-1, og Dale, 13,sä, hører til øens sydøstlige, mere heitliggende-del. Til hoved- sognet ligger endvidere Brimsø (udt. Brømse), der er eget matri- kulnumer, 14,9a. Blandt annekssognets gaarde merkes Søn-be, 25,4s, Rise, l4,19, Be, 23,så, Vold, l5,16.. samt Galte, 24,21, der udgjør den ytterste nordlige, og Reianes., søndre og nordre, tils. l8,a-:, som danner den ytterste vestlige del af Rennesøen. Befolkningen har næsten udelukkende sin næring af jordbrug og fædrift Navnlig er“agex-bruget i dette distrikt altid bleven drevet med flid og kraft, og i forhold til indbyggertallet er herredet uden af alle Ryfylkes bygder, der producerer mest korn. Hoved- veksterne er de almindelige, havre og poteter, hvoraf der haves et ikke ubety(leligt overskud til salg„ medens byg neppe dyrkes udover behovet og rug kun sjelden saaes. Ogsaa fædriften, som tidligere var af mindre betydning, har i de sidste par decennier gjort gode fremskridt, og slagtekvæg, saavel af storfæ som af faar, er en vigtig salgsgjenstand; ved siden heraf sælges ogsaa noget Slll6I’ og adskillig sur melk, der forsendes ligetil Bergen. Om udsæd og kreatu1–hold se tabellerne side 42 og 46. Hjemmel1avnene er fuldt tilstræk- kelige for storfæet, og de fleste gaarde har ogsaa det fornødne beite for de mange faar, saa at kun et 1uindre antal af disse sendes til somn1erbeite i indre Ryfylke, navnlig fra Søn-be S0gll. - Skov mangler saagodtsom ganske. Kun enkelte gaarde paa syd- og østsiden, hvor øens høie land giver ly for sevindene, har lidt smaakrat af birk, ask og hassel, ialt 28 ha. Omtrent alt træ- virke maa Saaledes kjebes, brændeved og bygningstømmer fra fjordene, sagbord tildels fra Østlandet Som brænde bruges forresten noget stenkul, men hovedsagelig torv„ hvoraf tilgangen dog tildels er knap. Paa prestegaa1–den har det offentlige i det sidste aar begyndt med skovplantning. –- Fiskerierne er ikke længere af nogen betyd- ning. Indtil for en lå-20 aar siden t-og l1erredets indvaanere i stor udstrækning del i vaar-si1dfisket, men nu har dette tabt sin til- lokkelse, og hvad der for tiden fangeS ved øens kyster af brisling„ sei, mort og lllllIll1]6I’., er kun ubetydeligt. Det siges endog, at de fleste gaardbruge1“e kjøber fisk til sin husl1oldniug. – Heller ikke andre e1–hvervsgrene er af nogen synderlig vigtighed Tidligere eiedes der inden herredet ikke saa faa skibsparter, men de fleSte af disse er nu solgte. Derimod er der endnu a(lskillige, især yngre folk, som har smaafartøier, med hvilke de farer langs kysten, delsi fragtfart, dels i hande1saffærer. Af industrielle anlæg kan nævnes to mindre, i begyndelsen af Syttiaarene opførte grynmøller paa gaar- dene Vig og Asmarvigen (den sidste brændt og gjenopbyggeti 1885). Haandverk og l1us1lid f1’GUll)1’lllgt3I’ neppe noget nævneværdigt til salg; heller ikke havedyrkningen, som dog i de sidste aar er begyndt