Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/307

300 XL Stavanger amt. (13 fod høit). af en sten udhugget kors. hvorpaa siges at være;:–nogle utydelige 1igurer«„ findes paa en af Kvitingsøerne, som derefter har faaet navn af KrosSøen (alm. skrevet Krydsøen). Helleristninger fra bronce- alderen er opdage(le paa flere steder Paa Bru findes en saadan paa en mod syd skraanende fjeldvæg nordvestlig paa øen, bestaaende af 3 af de Sedvanlige skibstigurer. og en anden sees paa den sydvestlige side af )Iosterøen. paa en ijeldknat ovenfor en liden bugt, kaldet Rudvigen. ret i syd for den øverste af I–Iodne1jeldgaardene (7 skibsfigurer). – Blandt de i herre(let gjorte oldsagfund. hvoraf adskillige er fra stenalderen. kan merkes en stor bladformet spydspids af flint fra I–Iægreberg (Stav. mus.). samt fra den yngre jernalder en ar1nring og et beSlagstykke af bronce. det sidste med ornamenter i irsk stil, fra Vareberg (univ. saml.), og to par ovale broncespænder, fundne paa forskjellige steder paa Bru (det ene par i Berg mus.). Paa sidstnævnte ø fandtes endvidere i 1854 mellem to store stene i ud1narken stykker af et 1naSsivt guIdsmykke. som dog var Saa beskadiget. at form og ornamenter ei længere kunde sees. samt et rigt ornamenteret krucifiks med fodstykke. af forgyldt selv og fra den tidlige middelalder, 2O cm. høit og af vegt 170 gr. (univ- saml.). – Ved det nordveStre hjørne af skibet i den gamle klosterkirke paa Utstein er i en sten i muren indhugget to korte og utydelige runelinjer. I den nede1–ste linje synes at staa: l3lþIR I–’IRIR SIAL . . . d. e. heder for N. X.s sjæl (navnets læsning er usikker). Den øverste linje. som synes at være ufuldendt, begynder ligeledes med BIþIR. I alle tre sog11e er der fundet levninger af ældre kirker. Paa Bru sees saaledes endel rester af graastensmure med bjørner og indfatninger af huggen sten- maaske tilhørende den Klemenskirke, som omtales i et pavebrev af 1145 (se Cod. munkaliv. ed P. A. 3Iuneh. p. 14); den havde en aflang-firkantet form og var indvendig omtrent l0 m. lang og 6 m. bred. V ed gaarden Hogval(lstad paa Mosterøen er nogle forfaldne mure tilbage af en ste-nkirke. hvoraf ifølge (lC,Fí)26 endnu i 1745 stod baade sidevæggene og begge gavler; den synes at have været af samme form og størrelse som kirken paa Bru og skal efter sagnet være bygget af en jomfru Agate. hvilket vel rettere forstaaes saaledes, at den var indviet til helgeninden af dette navn. Endelig viser man paa den oven- nævnte Krossø. et par hundrede skridt søndenfor stenkorset. tomten af et kapel med en cirkelrund indhegning omkring (se Nicolaysen, Norske fornlevninger p. 326–327). Flere begivenbeder, der omtales i Norges ældre historie. knytter sig til dette herred. Paa Kvitingsøerne holdtes saaledes iaaret 1016 det bekjendte møde, da Erling Skjalgssøn indgik forlig med kong Olaf den Hellige. Da kongen og Erling l2 aar sener-e, den 2l decbr. 1028. mødtes i sundet ved lÎtstein. kom det til en kamp. hvori Erling efter en for- tvilet modstand maatte overgive sig, hvorpaa han umiddelbart efter- tro(ls den ham af kongen givne pardon. blev nedhugget af sin frænde Aslak Fitjaskalle, der var i kongens følge. Faa aar efter, nemlig i l033, stod der i Soknesund. ikke langt søndenfor det st(1d, hvor Erling Skjalgs- Søn faldt. et søslag. hvori kong Olaf Trygvessøns foregivne søn Tryggve blev overvunden og fældet af Sv-ein Alfivessøn. Sommeren l208 havde kong Inge Baardssøn og Baglerkongen Philippus et forligsmøde ved Kvi- tingsøerne, som endte den lange strid mellem Birkebeiner og Bagler Baglernes flaade laa dengang ved Nautø østenfor Lille Bokn. Gaarden Utstein. der egentlig skal have sit navn af et paa Kloster- øens vestside værende skjær. er en af fortidens merkelige gaarde Allerede Harald Haarfagre opholdt sig oftere her. og i Tl1orbjørn Hom- kloves kvad over slaget ved Hafsfjord kaldes han derfor »OstmandskongeUǫ der paa L’tstein bor«. Ogsaa senere nævnes gaarden nu og da i sagaer-ur som kongsgaard. Fra Slutningen af det 13de aarhundrede omtales det- imod Utstein som et Laurentius helliget Augustiuerabbedi. om hV18 alder og stifter man imidlertid mangler underretning. Dog kan kloster(?t