Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/317

3 1 O XL Stavanger amt. Karmsundet heri-edets jevneste og frugtbar-este strækning; midt paa dette eid, der ligger saa lavt., at det efter sagnet engang skal have været overflydt af havet. hæver sig den lave, men i antikvarisk henseende merkelige B1ohei. – Herredets vasdrag er uden betyd- ning; det største af dem er Brekkeaaen, som danner grænsen mod Skudenes (jt’r. side 303). De betydeligste vande er Aksdalsvandet (3,–ri kmY) .i gi-ænsen mod Tysvær og Stakkestadvandet (3,1s km2) paa grænsen mellem Skaare, Avaldsnes og Skjold, altsaa begge paa fastlaudet, men kun delvis tilhørende Avaldsnes herred; det første har afløb til Grindefjorden i Skjold, det andet til Aalfjorden i Søndre Bergenhus amt. Det samlede areal af ferskvande er 7,6s km9. Myrer findes i mængde, baade paa Karmøen og paa fastlandet - Karmøens vestkyst er indskaaret af talrige bugter og vaage, blandt hvilke Veavaagen i grænsen mod Skudenes er den betyde- ligste: nævnes kan ogsaa Kvalevaagen, Kalstøbugten og Visnes- eller Hind,eraakervaagen. Ogsaa Kan-msuudet, der paa en længde af 14 å 15 km. falder inden distriktet, danner en bugtet og udtnnget kyst. Af dets forg1“eninger kan specielt merkes Ko pe1–vaage n, der skjær-er ind forbi ladestedet Kopervik, og hvis indre dele, Eidsbotn, kun ved et ca. 5O0 m. bredt eid er adskilt fra Veavaagen. Mod øst staar Karmsundet ved det ovennævnte Røksund i forbindelse med Før-defjorden, der fra Boknflæet paa østsiden og Ausdybet paa vestsiden af Høvringøen skjærer mod N ind i hei-redets fastland i en længde af l4 a l5 km. og med en bredde, der indenfor Røksundet holder sig temmelig jevnt om- kring 1 km. –- Bergarten hører paa begge sider af ’Førdefjorden til grundfjeldet. medens det langs Karmsundet og paa Karmøen er skiferformationen, som er den raadende. Paa Karmøens vestside, nordover fra Veavaagen, optræder flere mindre gabbropartier, i og omkring hvilke Visnes verk har sine vigtigste gruber. Jordbunden bestaar fordetmeste af dyb, muldrig jord med ler, lersand eller skifer- smuldringer som undergrnnd; langs Førdefjo1–den er dog jordsu1onnet mere skarpt. Myr og anden vandsyg mai-k forekommer i ikke ringe udstrækning Den i her-redet hjemmehørende folkemængde var i l801: ca. l900; l825: 2562; l845: 3638; l865: 4735 Og l875: 53S’2, hvoraf 4425 i hovedsognet og 957 i Kopervik sogns landdistrikt. Den forholdsvis betydelige tilvekst ogsaa 111ellem de to sidst anførte tæ1linger falder udelukkende paa hovedsognet og skyldes den til- tagende betydning af Visnes verk. Folketallet i annekssognets land- distrikt viser for det samme tidsrum en liden nedgang (fra 998 t-il 957). 0verhovedet er befolkningstætheden meget stor, nemlig i gjennemsnit 36 pr. km2. Den bedste bebyggelse findes langs Karm- sundet fra Kopervik nordover til Avaldsnes kirke og navnlig paa det flade eid, som herfra strækker sig over mod Hinderaakervaagen paa øens vestside. Ogsaa Før-defjordens bredder er idethele meget godt befolkede. Efter matrikulen findes der i l1ovedsognet 62 gaarde (matr.–no.) med en skyld af mk. 792,92 eg i annekssognet l6 gaarde