Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/325

3 l 8 XL Stavanger amt rivende strøn1. Nordeufor Salhus bliver sundet bredere, men ind- snævres igjen i mundingen ved flere dels til Torvestad (Vibrandsø), dels til Skaare og Haugesund hørende øer, der deler sundet i flere løb. Karmøens vestlige kyst er her ligesom i Avaldsnes indskaaret af en mængde smaa bngter og vaage og dækket af en uta1lighed af holmer og skjær. En til to km. fra kysten ligger Fæøens af hoved- øen Fæøen (udt. Føinaa) med Sørøen (l,66 km2), Kvaløen (O,–is km2), Ulvøen (0,4s km2), Gitterøen (0,1s km2) m. fl. eer be- staaende gruppe; alle klippefulde, men lave, hvilket ogsaa er tilfældet med de til Urter-gruppen hørende, 6 km. længere mod V liggende ubeboede holmer, af hvilke Urter (O,19 km2) er den største. I SV af Urter, adskilt fra Karmøens vestside ved den 16 km. brede Sirefj ord, er den enslige klippeø Utsire (i daglig tale aln1indelig- vis blot kaldet Sira), kun omgivet af nogle faa smaaholmer paa den østlige og sydlige side. Denne ø, der indtager et areal af 6,I4 km2. bestaar af to høiere fjeldpartier, der tildels falder steilt af mod havet„ men er indbyrdes adskilte ved en flad og ganske frugtbar dal, der stryger tversover øen fra Nordvikvaagen i N til Tuevaagen i S. og hvori sognets fleste gaarde er beligge11de. Dens høieste punkt, Araset. ligger paa dalens vestside. Omtrent 2 km. i SV for Utsire ligger Spanl1olmene, amtets vestligste punkt. – Berg- a1–ten er skifer, som dog paa store strækninger dækkes af løse mas- ser. Paa Utsire er det grundfjeldets bergarter, som danner det faste fjeld. Jordbuuden bestaar fordetmeste af dyb og tung muld paa underlag af skiferens smuldringer. Enkeltvis optræder dog ogsaa sandjord. Myr findes afleiret paa flere steder i terrænets forsænk- ninger. Den hjemmehørende folkemængde var i 1801: 806; 1825: l080; l845: l5l6; l865: l988 og l875: 19l8, hvoraf l558 i hovedsognet og 360 i Utsire annekssogn. Gjennemsnitlig kom der saaledes ved sidste tælling en befolkning af 62 mennesker paa hver kvadratkilometer, hvilket er uden sidestykke blandt amtets herreder og kun ove1–træffes af nogle ganske faa bygder i landet. Bebyg- gelsen er derhos temmelig jevnt fordelt; af øerue er dog kun Utsire, Fæøen og Vibraudsøen beboede. – Efter matrikulen har hoved- S0g11eI 2:5 gaarde (matr.–no.) med en skyld af mk. 453,6–Z og Utsire Sogn Ö gaarde med mk. 8.3,ss, det samlede heri-ed altsaa ialt .3l gaarde med en matrikulskyld af mk. 537,oå (urevid. ca. 308 dlr.). Den midlere skyld pr. brug svarer o111trent til den for Ryfylke fog- deri gjennemsnitlige og er høiere end i de to øvrige herreder paa Karmøen. Salgsprisen pr. skylddaler er for Torvestad og Skaare heri-eder (ting1aget) underet for aarene l852–80 udregnet til kr. 1691. Jordfællesskabet er mere udbredt end i noget andet distrikt af Ryfylke Herredets største gaard i et brug er Torvestad prestegaard, hvis oprindelige navn er Haugland, af skyld mk. 11,64. Gaarden, som er beliggende paa Kar1nøens vestside og støder umiddelbart til søen., har en sterkt kuperet jordvei, men jordsmonnet er for en større