Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/327

320 XL Stavanger amt. hele værdiudbytte af de større fiskerier er for Torvestad og Skaare herreder underet i de sidste aar (1879–86) opgivet til ca. Ve mi1l. kr. aarlig, hvoraf dog hovedpa.rten falder paa Skaare. Foruden gjennem fiskerierne giver søen ogsaa endel indtægt ved skibsfart og skibsrederi, ligesom der findes flere lodse med en ganske god for- tjeneste. – Af industrielle anlæg er der paa gaarden Bø ved Karmsundet et temmelig betydeligt teglverk, som er oprettet i midten af syttiaarene og eies af et interessentskab, væsentlig fra Bergen; det sysselsatte i-1885 omtrent 5O arbeidere og har en 18 hestes dampmaskine. – Binæringer af betydning findes ikke, og specielt frembringer husfliden neppe noget til salg. Heri-edet havde i 1887 5 landhandlere. Samfærdselen foregaar for en stor del paa søen, og hei-redet lider under savnet af gode veie. Hovedveien mellem Skudeneshavn og Haugesund berører alene distriktet i en udkant og kun i en længde af omtrent 3 km., idet den kommer ind fra Avaldsnes ved gaarden Uvik og gaar til færgestedet ved Salhus, hvorfra den paa Karm- sundets østre bred fører videre nordover til Skaare. Ved Uvik tager vistnok en bygdevei af fra liovedveien og fører nordover til gaarden Li1lesund ligeoverfor Haugesund; den er imidlertid temmelig gammel og neppe fremkommelig for større kjøretøier. Ialt er der af bygde- veie henimod 14 km. Paa Utsire er der i 1885 anlagt en god vei tversover øen. Skydsstation findes ikke. Hovedsognet har heller ikke noget særskilt postaabneri„ derimod er et saadant fra l juli 1887 oprettet paa Utsire. Af havne kan nævnes Bøviken i Karin- sundet samt Vikingstadvaagen og Torvestadhavn paa vestsiden af øeu. Ved Fæøen er Østre Fæøhavn en rumn1elig og god ankerplads ogsaa for større skibe, Vestre (nordre) Fæøhavn eller Sauøsund og Kvalø- sund derimod kun for smaafartøier. Paa Utsire er der i slutningen af sekstiaarene udført temmelig store havnearbeider, idet man ved anlægget af moloer saavel i Nordvikvaagen som i Tuevaagen har ti1veiebragt sikre og ganske rummelige ankerpladse for baade og skjøiter, paa sidstnævnte sted ogsaa for større fartøier. Il1er- redet findes 2de fyre. Utsire kystfyr ligger paa øens vest- lige høide og bestaar af 2 lave stentaarne med fast fyr af 2den orden, begge under 590 18‘ 2O “ n. br., det østligste under 5 O 50‘ 47 “ v. for Kristiania, det andet 15 “ (219 m.) længere mod vest Det blev tændt i ]844, brænder hele aaret med en lyshøide af 77,å m. o. h. og en sy11svidde af 18 kvart1nil. Fæø fyr, et fast hvidt og rødt fyr af 5te orden, er bygget i 1871 og anbragt i et træhus paa den sydøstlige pynt af søndre Vindkjeftholmen; dets lys har en høide af 12,2 m. o. h. og dets synsvidde er 9 kvartmil. Paa Utsire og Fæøen er lodsstationer, der sorterer under Haugesunds older- mandskab. Af 11erredets tvende kirker er Torvestad hovedkirke, belig- gende paa gaarden Torvestads grund, en ny bygning, opført af tom- mer som langkirke med taar11 og indviet 1880. Den forrige kirke, der stod umiddelbart ved siden af den nuværende og paa alteret