Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/33

26 XI. Stavanger amt. som østlig-, sydeStlig eller sydlig, i sommerhalvaaret derimod med landet tilvenstre og noget ind mod land, det vil sige fra N„ NV og V . Dette hidrører derfra, at lufttrykket som regel om vinteren er høiest inde i 1andet, om sommeren derimod over l1avet. Heftige storme er i vintermaanederne ikke sjeldne, og de raser med en betydelig magt over det- aabne, skovløse land. I det indre af amtet er som oftest baade vindens styrke mindre end ude ved havet og dens retning til- lige mere uregelmæssig. – Den aa1–lige regnl1øide er ifølge oven- staaende tabel ca. 1lOO nm1., altsaa omtrent midt imellem Kristiania (674 m1n.) og Bergen (17:24 mm.). Den mindst-e regn1nængde falder om vaaren og paa forso1nmeren: i juni maaned, da regnet ialmin- delighed overalt savneS mest, er nedbøren gjennemsnitlig mindre paa Stavangerkanten end i Kristiania. Til gjengjæld er fugtigl1ede11 saa- meget overtlødigere i kornmodninge11s og l1øStarbeidernes tid. Ikke- destomindre er i regelen hverken det ene eller det andet til synderlig skade for aarsveksten. Den fra havet staaende fugtighed gjør, at man ikke synderlig behøver at frygte tørre sommer-e, og om høsten er regnet næsten altid ledsaget af vind, saa at det ikke ofte ind- træl’fer„ at høet tager skade, eller at ko1–net gror under bjergningen. I det hele er disse bygder blandt de mest aar-visse i landet, og navnlig er det et gammelt ord, at »paa Jæderen er der aldrig uaar«. Torden- veir„ der her som andetsteds er hyppigst om SO1llIl18l’(31l, indtræffer imidlertid ogsaa, Ol“ll(3lld forholdsvis sjelden, i vintermaanederne. XYekStliV. Stavanger amt gjør vistnok i regelen paa den reisende indtrykket af at have en baade paa arter og individer fattig vegetation. I enkelte trakter er nu dette ogsaa virkelig til- fældet, men for en stor del be1“or udentvivl hint indtryk paa, at di- striktet for betydelige strækningers vedkommende ikke blot mangler skov, men endog er i den grad blottet for træVegetation, at man kan reise milevis uden at se andet end brune lyngmarker eller nøgne graa heier. Navnlig gjælder dette Jæderen og de ytre øer, som Karmøen, Boknøerne, Kvitiugsøerne, Mosterøen m. fl. Men ogsaa de indi-e, fra havet mere fjernede egne er i saa henseende yderst tarve- lig udstyr-ede, og selv Suledal kan neppe uden meget beskedne, efter vestlandske forhold afpaSsede, fordringer kaldes en skovbygd. Hvad der findes af skov, bestaar hovedsagelig af løvtrær, navnlig birk, dernæst or„ men forøvrigt træffer man inden amtets grænser saa- godtsom alle i landet vildtvoksende løvtræsorter, alene med undtage1se af bøg. Egen har tidligere været adskillig mere udbredt end nu, og det er ikke noget særdeles langt tidsrum, siden der i flere af amtets hei-reder fandtes endog smukke egeskove. Barskoven er mere spredt, og specielt findes granen kun ganske enkeltvis og paa faa steder. -– I henseende til plantevekst overhovedet tilhører amtets kyst den sydlige del af den saakaldte »ilexregion“, et belte af landets syd- og vestkyst, der har faaet sin benævnelse efter det der optrædende eviggrønne 1øvtræ, Ilex Agvifolium, og som derhos karakter-iseres ved tilstedevære1sen af mange eiendommelige arter-, der ikke findes