Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/330

Skaar-e hen-ed. 3 23 golde eller lyngbevoksede heistrækninger. I den nordøstlige udkant hæver sig Halseid- eller Ka1landsfjeldet med flere spidse aasknatter, hvoriblandt kan nævnes Stangevarden paa Kia f jeldet. Søndenfor Halseidfjeldet og adskilt fra samme ved et aabent, af mange smaavande opfyldt dalføre, som fra Viksefjordens bund stryger isydøstlig retning op mod sydenden af Stakkestadvandet, breder sig et fjeldparti, som under fællesbenævnelsen Skiftes fjeld strækker sig sydover langs herredets østgrænse og har flere høider, af hvilke dog neppe nogen naar op over l50 m. Krokvasnuten i grænsen mod Avaldsnes samt J øtnefjeldet lidt nordenfor gaarden Tømmer- dal er antagelig de mest fremtrædende Mod NV gaar dette fjeld- parti over i et lavere, sterkt kuperet strøg-, der strækker sig op mellem Viksefjorden og havet, dannende mod dette en klippefuld kyst. Mod SV sænker det sig derimod til et af lave, isolerede aasknatter afbrudt sletteland, som udb1–eder sig langs Karmsundet nordenfor og søndenfor Haugesund, og som, skjønt tildels myrlændt, indeholder betydelige vidder af dyrkbar mark. Herredets vasdrag er kun bække. De største er Dubergelven (7,s km), der optager D jupedalselven og falder i Sletten lidt nordenfor Haugesund, samt Saltveitselven og Kallandselven, der gaar til Vikse- fjorden. Det største vand er Sta.kkestadvand (3,13 km2), som dog kun for en del tilhører Skaare. De øvrige vande er ganske ubetydelige. Det hele af ferskvande dækkede areal udgjør 3,eo km2. - Hei-redets kyst støder i den sydlige del til Karmsnndet, som her har en bredde af omkring O,s km, men udvider sig nordover-. I mundingen mod Sletten er sundet ved nogle øer, hvoriblandt Vib“randsøen, Risøen og Hasseløen, den første hørende til Torvestad, de to sidste under kjøbstaden Haugesund, delt i flere løb, af hvilke det østligste danner byens egentlige havn. Den mod Sletten stødende kyststrækning er klippefuld og indskaaret af mange smaa bugter og vaage, tjenlige som ankerpladse og vel kjendte fra den tid, vaarsild1isket i det store gik til paa denne kant, bl. a. Tømmerviken, Førlandsvaagen, Bleiviken og Smørsund; sidstnævnte vik danner det af smaal1oln1er opfyldte indløb til den 5 km. i sydøstlig retning i amtsgrænsen indtrængende Viksefjord, der i sin ytre del, Strømmen, er ganske trang, men længere ind udvider sig til et bredt bassin. – 6 ti 10 km. mod V fra fastlandets kyst ligger ude i havet den ovennævnte øgruppe Røvær, bestaaende af talrige øer og holmer, af hvilke Røvær (1,69 km2), Ulvøen (O,–lo km9), Gitterøen (0,s-1. km9) og Hillersøen (0,24 km9) er de største. De er alle klippefulde; paa Røvær findes dog gode græsgange og lidt dyrkbar mark. Øg1“uppen er gjennemskaaret af en række sund, af hvilke flere under vaarsildfisket er sterkt søgte havnepladse, navnlig Sandsund, Bækkerviken og Suggevaa- gen, hvilke tvende sidste i sin tid er bleven satte i forbindelse med hinanden ved en for baade og smaafartøier passabel kanal. Af andre til lærredet hørende øer kan nævnes Ram sl1olmen (0,23 km2), der ligger længst mod N., foran indløbet til Viksefjorden. – Over den “21’“