Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/347

34 O XL Stavanger amt- som nu danner herredet. ved res. 11 aug. l841 oprettet et eget tinglag. I henseende til den kommunale administration omfattede Skjold hei-red i nogle aar (1838–42) ogsaa Tysvær sogn, der ligeindtil res 31 mai 18–le Var anneks under Skjold prestegjæld. Ved res. 3 aug. 1859 blev samme prestegjæld overflyttet fra Ryfylke til Karmsund provsti. Fornlevninger. Paa Austreim skal være mange gravhauger og paa Grinde ikke mindre end 7 bautastene. hvoriblandt 5 af ualmindelig høide. over 14 fod mit-n største af dem staar endnu opreist, de øvrige er 0mstyrte1le). Paa Aa1n i Vass Sogn omtales en nedfalden bautasten af lignende længde. Fra den ældre jernalder haves nogle fund af større interesse Paa Vaa1“e fandtes 184O en meget stor betalingsriug af guld. af Vegt 158 gi-. (univ. sa1nl). Paa So1–hus er i et gravkammer i en ros fundet en broncekjedel med brændte ben. og paa Har-aldseid bl. a. et glasbæger; begge de sidste fund. der er gjorte for mange aar siden, er tabte. Vikedal hei-red [29O.æ-V km=,:29l4 indb.] ligger midt i Ry- fylkes nordlige del omkring Vindefjorden og dens arme og grænser mod N til Fjelberg og Etne i Søndl1ordland, mod Ø til Sand, mod S til Jelse, mod SV til Nerstrand og mod V til Skjo1d. Dets største udstrækning er, iberegnet fjordene, fra N–S 24 og fra Ø–-V:23 km. Arealet bestaar næsten udelukkende af fastland, idet det sam- lede fladeindho1d af nogle i Vllldefj0l’d8fi liggende smaaholmer alene udgjør O,6 km2. Herre-det, hvis gamle navn var Vfkad(1lr. falder sammen med Vikedal preStegjæld, som bestaar af tre sogne. nemlig Vikedal hovedsogn, der ligger i midten, med Saudeid annekSsogn i NV og Imsland aunekssogn i SØ. Det udgjør eget tiuglag under Ryfylke sorenskriveri og eget lensmandsdistrikt. Herredet er et fjeldland„ som ved den korsformede Vindefjord (se pag. 17) deles i fire indbyrdes afsondrede pa1–tier. Hoveddelen, der omfatter omtrent Vi af heri-edets hele an-eal og begrænses af Sandeidt]o1–den i V og Vindefjo1–dens indre arm. den egentlige »Vinda- fjordc, i S. er opfyldt af flere mere eller mindre sammenhængende eller af dale adskilte fjeldpartier, som naar sin største høide„ an- tagelig 9OO a l()OO m., i N og Ø. I det nordøstre hjørne hæver sig den høie Bjørndalsnut i gi-ænsen mod Etne og Søndre Hus- tveitSaata paa grænsen mod Sa11d„ begge ragende høit op over alle nabofjelde. Vestenfor disse ligger Fagerlinuten, Lillelands- nuten, Saui-skat-fjeldet og KeiSerholle, samtlige i grænSen mod Søndre BPl’g8l1llHS, medens den endnu vestligere Vidhovde helt tilhører Vikedal herred. I pa1–tiets østlige del l1æver sig langs gi-ænsen mod Sand Horgen, Kallaknuten og Sellandsnuten og lidt længere mod V Fevasnuten. og i N for Vikedal kirke stigen- den høie LySen ut steilt i veiret. Mellem disse fjeldpa1–tier skjær-er den brede, ve1bebyggede Vikedal sig ind fra Sandeidfjoi-den i nord- øst1ig retning over 111od Etne i en længde af 16 a 17 km. Fra