Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/359

352 Stavanger amt. holdes dog jorden i kraftig stand, men brugsmaaden er somoftest gamme1dags, nogen regelmæssig veksling mellem ager og eng er ikke almindelig„ og mindst halvparten af den dyrkbare mark ligger endnu uopdyrket. Age1–bruget giver derfor sandsynligvis heller ikke noget overskud; vistnok sælges endel l1avre og adskilligt poteter, men neppe mere end tilstrækkeligt til at dække indkjøbet af rug. Sten-re indtægt haves af fædriften, navnlig faar-eavlen, soni er betydelig og kaster meget af sig. For storfæets vedkommende er derimod stellet endnu somoftest mindre godt. Dog sælges ogsaa endel storfæ og smer. Opdræt og Salg af heste drives i den senere tid mindre end fer. Om heri-edets samlede udsæd og kreaturhold findes oplysning side 42 og 46. Hjemmebeiterne er i regelen ret gode, men kun til- strækkelige for melkekvæg og l1este. Faai-ene sendes om sommeren til leiede sommerbeiter paa fastlandet, navnlig i Saude. Skoven bestaar næsten udelukkende af løvtrær, hovedsagelig birk, men tildels ogsaa ask, eg, or. alm, overhovedet alle de løvtræsorter, der kan trives paa denne kant af landet. Den er mer end tilstrækkelig for behovet, og fra 0mbo, Bjergøen, Tjul og Helgøen sælges ikke ube- tydeligt af biri(eved, mere nutildags end for en menneskealde1– siden. Paa Ombo findes ogsaa under et par gaarde noget fu1–uskov, men den er sterkt forhugget., og saagodtsom det hele behov af bygninge- materialier maa kjøbes andetstedsfra. Det hele skovareal er 63ð ha. Til brænde bruges mest ved; de gaarde, navnlig paa Kirkeeen, som ikke har nok heraf, bruger tildels ogsaa torv, hvoraf myr-ene hidtil har afgivet det fornødne Fiskerierne har ikke den betydning som tidligere, da en stor del af herredetS indvaane1–e deltog i vaar- sildfisket, og da ogsaa fangsten af makrel, brisling og sei var større end nu. Endnu drives dog adskilligt hummerfiske, navnlig af de forholdsvis talrige husmænd og strandsiddere. Andre næringer af nogen vigtighed drives ikke. Sansen for havedyrkning er endnu ikke stor, og de gamle frngthaver befinder sig i forfald; dog bringes endnu endel bæ1“frugt (stikkelsbær, solbær og ribs) til Stavanger. Hønseavl er almindelig, og der sælges ganske betydeligt af eg. Lidt baadbyggeri d1–ives, men i ringe udstrækning, og af farteier eier l1erredets indvaanere kun et par smaaskuder, der gaar paa sildefiske eller med brændeved til nysnævnte by. Industrielle anlæg findes ikke, og husfliden frembringer neppe noget nævnevæ1–digt til salg. Paa Talgø er man i den sidste tid begyndt at bearbeide et marmor- brud, der siges at levere en ret smuk sten. Heri-edet havde i 1887 2 (nn landhandlerier. Offentlige veie findes ikke, og hvad kommunikationer angaar, er derfor lierredet henvist til seen. Blandt de mange havne og stoppepladse for baade og smaafarteier kan merkes Eidsvaagen paa SV–pynten og Jørstadvaagen paa NV–pynten af 0mb0“. Ramsvigen ved Faar-asundet paa østsiden og Lundervaagen paa nordsiden af Kirkeøen, Flagevigen i Helgøsundet, Hille- kalven paa Hille samt Nøstholmbugten paa Talge. Ramsvigen Og Helgøsundet anløbes jevnlig af Ryfylkeda1npskibene, tildels ogsaa