J else hen-ed. 3 6 9 strandsiddere med mindre jordstykker. – Af hovedsognets øvrige gaarde skal nævnes J else (Jalsi), 29,vs, nabogaard til prestegaarden; Fuglestein, 23,ss, paa neset mellem Erfjord og Økstrefjorden; indenfor hvi1ken, ved sidstnævnte fjord, ligger Barkeland, 13,es, og Økstre, 10,os. I den del af herredet, som ligger nordenfor Sandsfjorden, er Askvik, 12,as, ved Vindefjorden, Hebnes, 44,64, herredets største gaard *), med en smuk beliggenhed paa det af de, tvende nysnævnte fjorde dannede “nes, Østhus, 1O,64, Kjølvik, 13,99, Vatland (VatZland), 13,2o, Haug, 9,2s, og Soland, I4,22 de tre sidste i Repsbygden. Fo1døen (Follerøen), 13,2o, danner ét i mange brug udstykket matriku1numer, der ligesom herredets 10 gaarde paa 0mbo, af hvilke Naad1and (Nodeland, opr. Notuland), 9,86, og Bergeland, 10,vv, er de største, alle hører til hovedSognet. Af annekssognets gaarde er Erfjord, 14,o9, og Erøe n, 17,1v, begge paa det ovenfor nævnte eid mellem Erfjord og Bogsfjorden, Haaland, 17,1a, ved indløbet til ’I’øssefjorden, samt Lovre (LojËrar), 17,49, i den efter samme gaard benævnte da1, de betydeligste. Under prestegaarden og J else gaard ligger det lille J else strandsted, som (»Jelsegrænden« derunder indbefattet) i 1875 talte 36 beboede huse og 175 indbyggere, og hvor der tidligere var ting- sted for J e1se, Hjelmeland, Sande og Suled“al skibreder. Befolkningens vigtigste næringsveie er agerbrug og kvægavl, hvortil kommer en ikke ubetydelig skovdrift. J ordb ruget staar imidlertid som regel adskillig tilbage Vistnok er der endel gaard- brugere, som udmerker sig ved rationel gaar(lsdrift og godt kreatur- stel, men dette er kun undtagelser-. Navnlig synes agerbruget ikke i den senere tid at have gjort synderlige fremskridt Kun potetavlen fyldestgjør behovet’ men kornvarer maa kjøbes, somoftest rugmel, undertiden endogsaa l1aVre. Byg skal paa de fleste gaarde kun maade1ig trives og dyrkes lidet. Om udsæden se side 42. Større fremgang er at spore med hensyn til kvægavlen, og skjønt kreaturer- nes fodring endnu i regelen lader ikke saa lidet tilbage –at ønske, er dog sansen for et godt fjøsstel begyndt at vaagne, og egentlig sultefodring kan ialfald neppe nogetsteds mere siges at finde sted. Hjemmehavnene er ialmindelighed tilstrækkelige, omend tildels tarve- lige. Faarene slippes om sommeren uden gjæter (»paa sjølstyr«) i de høiereliggende skogmarker og heiebeiter, men »udgangervæddere« haves nu kun paa ganske faa gaarde Sæterdrift bruges paa fjeld- gaardene i Haalandsdalen, som tildels ogsaa modtager fremmede faar og ungfæ. Slagtekvæg„ navnlig faar, og tildels smør er de vigtigste salgsgjenstande. Kreaturholdet er anført side 46. – Skovbruget er af megen vigtighed, da heri-edet i forhold til sin størrelse uden sammenligning er det skovrigeste i amtet. Det samlede skovarea1 er 9294 ha., hvilket er mere end en tredjedel af herredets hele flade.
– =
“) IY(lgjorde tidligere 2de 1natrikulnumere, nemlig Store og Lillestue, hvoraf det ene brug fra 1813 til 184ö var udlagt til embedsgaar(l for distriktets foged. samt N0l’(I– og Østl1us. Norges land og folk. XL 24 –
