Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/377

370‘ XL Stavanger amt. Bestanden er, navnlig paa høiderne, væsentlig furu, hvoraf der findes betydelige og værdifulde strækninger ikke blot over hele den store halvø, som dannes af Sandsfjorden, Erfjord og dennes arm Tesse- fjorden, men ogsaa i Haalandsdalen- paa estsiden af sidstnævnte fjord samt paa nordsiden af Sandsfjorden paa saagodtsom den hele stræk- ning fra grænsen mod Sand til Hebneset. Ogsaa med birkeskov er de fleste gaarde ganske godt forsynede. Gran findes derimod ikke. Saavel af brænde som af hnstemmer og bord sælges derfor betydeligt dels til Stavanger og Sandnes, dels til de ytre, skovfattige bygder. I begyndelsen af syttiaarene solgtes adskilligt skibstømmer til de forskjellige skibsverfter i Ryfylke, men skoven gik da ikke lidet til- bage. De ved Jæder-banen anvendte sleepers er for en ikke uvæ- sentlig del hentede fra skovene i Jelse. Skovprodukternes fremdrift er imidlertid ofte besværlig saavel i de bratte fjeldlier som i de fuldkommen uregulerede vasdrag. En fordelagtig forædling af træ- varerne, som i dette hei-red altid har været af betydning, er tilvirk- ning af tønder og tøndestav, hvorom mere nedenfor. ’1’orv bruges ikke til brænde, skjønt der findes adskillige brugbar-e myrer. – Fisk e ri efter hummer og kveite, tildels ogsaa sei, torsk og kolje, skaffer adskil- lige husmænd. mindre gaardmænd og strandsiddere en ikke uvæsentlig biindtægt. Brislingfangsten er derimod meget usikker. Tidligere, indtil omkring 186O, dreves et ikke ubetydeligt makrelfiske med not, navnlig i Erfjord og Tøssefiorden. I den gode vaarsildfisketid reiste størstedelen af den arbeidsføre mandlige befolkning i vintermaanederne paa fiske ved Haugesund og Kinn. Der haves i distriktet temmelig mange smaa jægtefartøier (i 1885 32 med en drægtighed af ialt 473 ton), som hovedsagelig er optagne med transport af brændeved og andre skovprodukter til Stavanger, men tildels ogsaa beskjæftiges i anden kystfart. Ligeledes er det ikke saa faa af herredets unge mænd, der far-er som sømænd fra Stavanger.0 Af industrielle anlæg findes endel smaa sagbrug, navnlig cirkelsage, der benyttes til opskjæring af tøndestav, hvilken dels sælges til Stavanger, dels inden distriktet forarbeides til tønder, halvtender og fjerdinger (»kagger«). Særlig er denne industri bleven drevet af de mange husmænd rundt Økstrefjorden, som man derfor ofte i daglig tale hører benævnt »Kaggefjorden«. Nogen anden slags husflid eller haandverksdrift foregaar neppe uden til tilfredsstillelse af distriktets eget bel1ov. Havedyrkning og frugtavl er ialmindelighed af liden betydning. Paa enkelte gaarde, navnlig –Ielse, prestegaarden og Berekvam, har der dog fra gammel tid eksisteret frugthaver, og paa enkelte andre steder er saadanne anlagte i nyere tid. I de senere aar er bærplukning (naVnlig tyttebær) bleven en ikke liden indtægts- kilde for de mindre bemidlede. Herredet havde i 1887 6 land- handlere. Hvad samfærdselsmidler angaar, er befolkningen hoved- sagelig henvist til søen, og fra de allerfleste gaarde maa man bruge baad for at komme til kirkeu. De mange fjorde er derfor af stor betydning, saameget mere som farvandet næsten overalt er rent og der