g 72 Kl. Stavanger amt. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 9849, hvoraf kr. 7879 paa indtægt efter for-l1oldet kr. 8,24 pr. 100 skatbare kr. Kom- munens gjæld var s. a. kr. 1580, medens skatteydernes samlede formue-blev anslaaet til kr. 1,l10,100. Der findes temmelig mange fattige; antallet af de ved fattigvæsenets omsorg understøttede hoved- personer varierede i aarene 1876–8O mellem 85 og 106 med et gjennemsnitsanta1 af 96, hvilket svarer til 38 pro mille af folketallet i l875. Heri-edsstyrelsen bestaar af 5 formænd og 15 repræsen- tanter, hvoraf 2 formænd og 6 repræsentanter fra annekssognet. Antallet af stemmeberettigede vari 1882 92 og i 1885 114. Milde Stiftelser og legater. 1) Den ældste af disse er den Ribergske stiftelse, oprettet af jomfru Mai-selle Riberg, som ved gavebrev, dateret Utstein kloster 21 juni 1755 (jfr. senere dispo- sition af 13 novbr. 1759 og den under 3O juni 1773 koufirmerede fundats), skjænkede Jelse og Sand kirker med tiende og jordegods samt hele sit øvrige bo, der ved skiftet opgjordes til 500 rdlr., til bygning af et skolehus og oplærelse af skoleholdere. Efterat Sand kirke var overdraget dette sogns menighed, udgjorde legatets behold- ning i 1856 kr. 452O, som imidlertid i de følgende par aar omtrent blev forbrugt til istandsætte1se af Jelse kirke. Ved udgangen af 1886 var beholdningen kr. 163,14. Af indtægterne vedligeholdes fremdeles saavel kirken som det faste skolehus paa Jelselandet, ligesom ogsaa sognets“skolekasse har en liden fast indtægt (lyseholds- penge) deraf. 2) Johannes 0rmsen Bergelands legat for husarme, skjænket ved gavebrev af 24 decbr. 1819, stort kr. 120. „ 3) La18 Bjørnsen Jelses legat til fattige ifølge erklæring af 28 juni 1853, oprindelig stort kr. 200, ved udgangen af 1886 kr. 752. 4) Anne Barkelands legat ifølge testamente af 3 Sept. l867, stadfæstet under 8 juni l883, stort kr. 8000, hvis renter lægges til kapitalen, indtil denne er fordoblet, hvorefter de skal anvendes til undervisning af fattige pigebørn. Beholdning kr. 9889 (1886). Ældre in(ideling. Til Jelse prestegjæld hørte tidligere Sand som- a1mekssogn, indtil der af dette sammen med Sande ved res. 24 april 1858 blev oprettet et eget prestegjaäld. Prestegjældet havde derefter kun ét sogn. indtil ErfjOr1l annekssogn blev oprettet ved res. 19 okt. 1877. I det judi(–ielle dannede hei-redet Jelse Sklbf(’(l(’S hÔveddel, dog saaledes, at de 3 sydligste af hei-re(lets paa 0n1b0 liggende gaarde indtil res. 11 aug. 184I hørte under Iljelmeland skibre(le. Fornlevninger. Gravhauger og bautastene omtales paa flere Stø- der, i større antal paa Hebnes, Askvik og Fuglestein. Paa Hebnes staar en 12 fod høi bautasten, og paa Foldoen har ialfald tidligere staaet 2 høie stene paa en af en gi-Oft omgivet, lidt ophøiet flrkantet plads (en »aIVG– danS«). Af oldsag1’und kjendes kun nogle faa og lidet merkelige fra den yngre jernalder.
Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/379
Denne siden er ikke korrekturlest