Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/395

388 XL Stavanger amt Nesflaten findes gjæstgive1–steder (»hoteller«). Trafiken over vandet beSørges siden 1885 af det lille dampskib ɔSuledal«, der har flere anløbssteder paa begge bredder. Af rodelagte bygdeveie har lærredet 3 km. kjøreveie og omtrent 22 km. rideveie: blandt de sidste er de ovenfor nævnte veie over Suledalseidet og gjennem Hylsskaret. 0pefter fjelddalene og indover l1eiene fører i forskjellige retninger flere tildels sterkt befærdede drifteveie, af hvilke enkelte fortsættes videre over til de østligere amter. Fra Roaldkvam udgaar saaledes fjeldveie: l) gjennem Kvandalen og Staavasdalen mod NØ til Haukelisæteren, 2) langs nordsiden af Sandvandet og Holmevaudet noget mere østlig til Flothyl ØVel’St i Vinje, ved hvilken Vei 2de fjeldstuer er opførte og fOl’Syll(:“S med brænde af det offentlige, samt endelig 3) mod SØ over Meien til Breive i Bykle (den saakaldte »Østmandsvei«). Til sidstnævnte bygd kan man ogsaa komme over fra Vetrhus gjennem Vatnedalen. De fleste af disse fjeldovergange er tildels meget høitliggende (Vatnedalsveien naar saaledes op til ca. 128O m.) og kan først befareS langt ud paa som1neren. Endelig maa det nævnes, at hei-redet ogsaa har direkte dampskibsforbindelse med Stavanger, idet Vidvei paa SuledalSeidet anløhes af de dampskibe, der gaar ind til Hylen. Postaabneri oprettedes i hovedbygdeni 1855 og paa Nesflaten i 1887. Herredets 2de kirker er begge forholdsvis nye træbygninger af den sedVanlige form, langkirker med taarn. Hovedkirken, der er opført i 1850 paa preStegaa1–dens grund, et par stenkast fra bygnin- gerne, eies af to privatmænd i bygden. Til samme ligger gaarden Sandviken, som giver en aarlig indtægt af kr.:200, hvorhos kirke- tienden udgjør kr. ]45 i penge Samt 83 kg. smør og 42A8 kg. havre. Nes kapelkirke, der ligger paa den forannævnte Nesflate under gaarden Gautetun, hvor der allerede siden 1846 var særskilt begravel- sesp1ads, 3 km. nedenfor Suledalsvandets øvre ende, er byggeti 1853 og tilhører kapelsognets indvaanere; den har ingen formue og kun endel uvisse indtægter af kirkelige forret11inger. – I henseende til skolevæsen er heri-edet delt i 14 kredse med ialt 6 lærere. Skole- huse findes paa He1–abakke, prestegaarden, Vidvei, Bakke, Austaraa (Austraatt), Braatveit, 0verskei og Bleskestad. To kredse har lei- ede lokaler. De kommunale udgifter var i gje11ne1nsnit for aarene 1884–86 kr. 8643, hvoraf kr. 4023 til fattigvæsenet og kr. 266 til skolevæsenet, medens den udlignede herredsskat and1–og til kr. 7760. Særskilt for 1886 blev der som skat udlignet kr. 7885, hvoraf kr. 5349 paa indtægt efter forl1o1det kr. 6,o4 pr. 100 skatbare kr. Kom1nnnens gjæld var S. a. kr. 1690, medens skatteyderneS samlede formue blev ans1aaet til kr. 948,600. Antallet af fattig- understøttede hovedpersoner har i aarene 1876–84 været i jevn nedgang, fra 75 a S0 til ca. 5O; 1nidde1tallet for den nævnte ni- aarige periode var 66, hvilket udgjør omtrent 32 pro mille af folke- tallet i l87–5. Herredsstyre1se11 bestaar af 3 fo1–mænd og 9 repræsentanter. Antallet af Stemmeberettigede var i 1882 108 og i 1885 121.