Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/60

Næringsveie. 5 3 1næssig, af møbler, hjul. rokke, sneller, træsko m. m., hvortil der medgaar ikke ubetydeligt afløvtrævirke. ’I’ræmaterialernes fremfor-sel fra skovene er i regelen ikke lang-, men ofte besværlig, og de vær- difuldere sortimenter maa, for ikke at beskadiges, tildels fires ned over de bratte fjeldsider fra den ene afsats til den anden. Af am- tets vasdrag er Suledalslaagen det eneste, som kan benyttes til flød- ning; enkelte andre, som f. eks. Stor-elven i Sande og Tengse1ven i l3jerkreim, har været forsøgte, men vist sig ubrugbare. – Amtets skove eies næsten uden undtagelse af de gaarde, som de oprindelig har tilligget. Almindinger findes ikke, ligesaalidt som –der eksiste- rer anden statsskov end den, der er indvundet ved beplantning af nøgen mat-k paa indkjøbt grund. Derimod eier oplysningsvæsenets fond enkelte embedsgaardsskove, af hvilke dog alene den, der tilhører .lelse prestegaard, er af nogen betydeligere værdi. - En gren af skovpleien, som i Stavanger amt er naaet længere frem end i nogen anden landsdel, er skovplantningen. Begyn- delsen med rationelle skovanlæg fandt sted i tiaar-et l86O–7O paa det skovlese JædG1’(3l1, hvor det offentlige forstvæsen begyndte sin virksomhed vaaren 1864, og hvor det i 1868 anlagde landets første større planteskole for skovtrær ved Sandnes i Høiland. Dette an- l;eg, hvorom nærmere under vedkommende hei-redsbeskrivelse, har havt en betydelig indflydelse paa plantningsvæsenets udvikling ikke alene i Stavanger-a1nt, men over det hele land. I begge amtets l“ogderier, men især i det sydlige, og inden dette igjen fornemmelig 1aa Jæderen, er der efterhaanden opstaaet mange, om end fordetmeste smaa, skovplantninger, næsten alle med offentlig understøttelse, lige- som tre skov- og træplantningsselskaber, Jæderens. Egersunds og Haugesunds, hvoraf dea første er det ulige betydeligste, ogsaa virker lll8d offentligt bidrag. De største udplantninger drives dog af forst- væsenet selv, hovedsagelig paa dets felter i Halland l1erred og til- dels paa prestegaa1–de i Ryfy1ke. Af trær opelskede i forstvæsenets plantesk0ler i Høiland (Sandnes og Myglebostad) udplantedes vaaren l886 i Stavanger amt omtrent 400,000, hvoraf noget over 3Z4 i f-»rstvæsenets egne anlæg. Hertil kommer ca. 20,000 plantet-, der var 0pelskede udenfor de nævnte plauteskoler. Den aa1–lige udplant- ning i amtet er saaledes forholdsvis anselig og flerdobbelt større end i noget andet amt. Hvad der endnu lægger Væsentlige hindringer i veien for en kraftigere udvikling af den private skovplantning, er ikke saameget omkostningerne ved selve arbeidet, hvilke efterhaanden er bragte betydelig ned, som det store faarehold og den ringe be- skyttelse, som den for tiden gjældende lov om jords fredning yder de unge skovanlæg mod ødelæggelse af dette husdyr. De til plant- ning hyppigst anvendte træsorter har været almindelig fnru, buskfuru, forskjellige slags gran samt lærketræ; løvtrær er lidet anvendelige paa de magre lyngheier. Mangelen paa skøv erstattes ti1de1s, som foran antydet, af to rv- myrerne, som vistnok allerede i flere hundrede aar over store dele af amtet har afgivet det eneste eller ialfald hovedsagelige brændsel,