Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/61

Denne siden er ikke korrekturlest

.54 XL Stavanger amt. og som, under hensigtsmæssig behandling, udentvil endnu i en lang fremtid vil kunne være tilstrækkelige for behovet, saameget mere som torvens gjenvekst i det fugtige kystklima neppe ganske kan sættes ud af betragtning. Navnlig har Jæderen særdeles betydelige torv- myrstrækninger, blandt hvilke især kan nævnes den over 50 km2 store slette paa ’Vestsiden af Synesvarden i Haa samt grænsetrak- terne mellem Haaland og Høiland (Gimremyren). Ogsaa i den nord- vestlige del af Ryfylkes fastland findes en mængde torvmyr. Paa adskillige steder er dog myrerne formedelst den hensynslese drift allerede sterkt medtagne, og paa Karmøen er de allerede tildels ganske udskaarne for stiktorv, saa at man har maattet begynde at tilgodegjøre det fra gammel tid tilbageliggende affald. I4’iskerierne har altid spillet en vigtig rolle blandt am- tets indtægtskilder og er endnu efter vaarsildfiskets tilbagegang en næringsvei af stor betydning Alene bruttoudbyttet af de i distrik- tet fa1dende større fiskerier er efter de paa iiskepladsene betalte priser gjennemsnitlig for de sidste 5 aar beregnet til følgende vær- dier: vaarsild kr. 458,000, makrel kr. 190,000, hummer kr. 122,000, brisling kr. 30,000, sommersild kr. 5000. vaartorsk kr. 4000, sei, lange etc. kr. 19,000, laks og søerret kr. 56,000 *), tilsammen en aarlig bruttoværdi af omtrent kr. 884,000, hvilket giver amtet plads som det 5te i rækken blandt- de l6 af landets amter, inden hvis grænser saltvandsfiskerier overhovedet finder sted. Dertil kommer imidlertid, for det første, at fiskerierne foruden det direkte udbytte ogsaa indirekte giver anledning til megen virksomhed og arbeids- fortjeneste, dernæst, at amtets befolkning i de tvende sidste decen- nier i stor udstrækning ogsaa har deltaget i fiskerier udenfor amtet. Vaarsildfisket, der endnu fremdeles indtager den første rang, har, saavidt det kan skjønnes, altid været periodisk„ uden at det nu længer er muligt at faa rede paa dets drift i de ældste tider. Sik- kert er, at man fra slutningen af det 17de aarhundrede har havt to perioder, nemlig fra ]698 til 1784 eller 1787 og fra l808 til 187O. Ogsaa efter det sidstnævnte aar-, navnlig fra 1876 af., har vaarsilden jevnlig indfundet sig ved amtets kyster, omend iringe mængde sammenlignet med tidligere, og tildels under noget andre forhold. HoVedfisket, der falder i januar, februar og tildels i marts maaned. er i Stavanger amt i regelen foregaaet nordenfor Jæderen. Til –sine tider har dog silden havt en mere sydlig gang, og navnlig blev den i 1774–I786 og l826–1840 fang-et i betydelig mængde paa kysten af Egersund og Sogndal he1–reder. Strøget rundt Karmøen med tilliggende øgrupper, Fæøen og navnlig Revær, samt kysten fra Hauge- sund nordover langs Sletten, tildels ogsaa Kvitingsøe1–ne samt fastlan- dets kyst sydover til Tananger og Rott har derimod fra umindelige ’) Heri er dog ikke medregnet udbyttet af endel lakseelve. hvori der i de par sidste, forøvrigt gunstige aar er fisket for tilsammen ca. kr. 11,000 (jfr. noten side 61).