Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/64

Næringsveie. å Y fundet sig paa stedse flere af de gamle gydepladse. Egentligt driv- garnfiske efter vaarsild har i de sidste aar jevnlig været forsøgt dog kun med mindre baade. En ekspedition af 3 større fiskefartøier, som en ho1lænderi 1883 opSendte til saadant fiSke udenfor terri- torialgrænsen, mislykkedes fuldstændig Sluttelig fortjener det at nævnes. at den i de sidste par aar fangede vaarsild kun for en del er gaaet til salterie1–ne, idet et meget betydeligt kvantum er bleven nedlagt i borsyre og eksporteret i fersk tilstand til England, hvor den saaledes behandlede sild for det meste anvendes til røgning. – Ifølge lov af 10’Juni “l887 (jfr. lov O juni 1863) erlægges der af vaarsild, der udføres til udlandet, en afgift af 6 øre pr. bl. til et fond, som skal anvendes til fremme af en forbedret sygepleie under fisket samt, saavidt midler haves, til andre foranstaltninger til nytte og bekvemmelighed for den fiskesøgende almue. Den inden amtet faldende fangst af fedsild eller so1nmersild har fordum til forskjellige tider ikke været uden betydning, men er nu næsten ganske ophørt, og hvad der i vore dage fiskeS i de indre fjorde, Vass-, Sandeid- og Saudefjo1“den, Høgsfjorden og Lysefjorden, gaar i regelen ikke op til mere end nogle hundrede l1ekto1iter. Derimod yder brislingfisket ikke blot et vigtigt bidrag til befolkningens husforsyning, men ogsaa et ikke ubetydeligt kvantum til udførsel. Dette fiske foregaar hovedsagelig udover efterso1nmeren og høsten, fra begyndelsen af august til oktober, og falder i regelen i de samme fjerde som fedsildfisket. Til fangsten bruges nøter med meget smaa masker. Fiskets udbytte, der i aarene 187v3–-80 gje11– nemsnitlig anslaaes til omtrent ]8,00() tdr., skal i de følgende 5 aar have udgjo1–1: 188l 22,soT hl., l882 4311 111, 1s83 1T,893 111., 1884 15,42o l1l. og l885 20,778 hl.., i gje11ne1nsnit altsaa noget over 16,000 bl. I 1886 opgives derimod kvantumet alene til lidt over 5O0 bl. En ikke ubetydelig del af fangsten tilvirkes som ansjos, delikatessesild (skind- og benfri) eller »no1“ske sardiner« (røgede og nedlagte i olje) ved de forskjellige her1netiske fabriker i Stavanger. De ovenfor nævnte sildefiskerier er dog ikke de eneste, som har været af betydning for amtets indvaanere. Allerede i begyndelsen af sekstiaarene var man fra Stavanger og endmere fra Haugesund begyndt med at sende mindre ekspeditioner til de i det norden- fjeldske forefaldende storsild- og fedsildfiskerier, i be- gyndelsen udelukkende for indkjøb og saltning af sild, senere ogsaa for deltagelse i selve fisket, ög da nu vaa1“sildfisket ophørte, søgte de derved ledigb1evne “kapita1er og arbeidsk1“æfter i stor udstrækning sysselsættelse i hin bedrift. Mange notebrug blev vistnok solgte til Nordland og adskillige notebaser overtog driften af nordlandske brug, men et ikke lidet antal deltog dog ogsaa i fisket for amtets regning. Efter storsildfiskets slutning gik disse over til fedsildfisket, hvormed de har fortsat, ogsaa efterat udi-ustning-erne til Island tog sin begyn- delse, dog nu i mindre maalestok. Endnu fremdeles ligger imidlertid et stort antal fartøier fra Stavanger amt hvert aar Paa sildekjøb i F