Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/66

Denne siden er ikke korrekturlest

Næringsveie. å 9 Makrelfisket har altid været af betydning, men det er dog først i de sidste 2() aar, at det har indtaget rangen nærmest efter sildefiskerierne. Før den tid dreves det hovedsagelig som fjordfiske omtrent paa de samme pladse som fedsildfiske.t og foregik i regelen dels med rykkenot, dels og fornemmelig med kaStenot (flydende eller bund- sat). Til havfiske brugtes udelukkende “ dorg, der dog var saagodt- som ukjendt vestenfor Egersund. Alene den saltede makrel og rogn kom til udførsel; den sidste gik over Bergen til Frankrige, den første hovedsagelig til østlandet, delvis ogsaa til Sverige og Holland. Benyttelsen af drivgarn til fangsten og navnlig indførelsen af is som bevaringsmiddel, hvilket sidste kom i brug i begyndelsen af sel(sti- aar-ene, gav makrelfisket et stort opsving, og i denne nye bedrift tog a1ntet tidlig del. Allerede i l865 var antallet af de i fisket syssel- satte baade steget meget betydelig, og et halvt Snes ishuse for fiske- nedlægning var anlagt dels paa strækningen mellem Sogndal og Sire- vaag, dels paa vestsideu af Karmøen og paa Røvær, de fleste for engelsk regning. I de sidste ti aar har der i fisket deltaget 20O å

–3OO baade, hvoraf i regelen mere end halvparten fra Jæderen og

Dalene, medens den gjenne1nsnitlige fang-st er bleven opgivet til omtrent 1IZ2 mill. stkr., hvoraf omtrent 4Zs falder paa det sydlige og Ve paa det nordlige fogderi. Fisket drives hovedsagelig fra Sogndal -og Egersund herreder samt, ome11d i mindre udstrækning, fra Utsi1–e og Røvær, begynder omkring den 20de mai og varer til midten af juli. Tidligere brugtes udelukkende aabne baade paa 30–50 tdr. drægtighed, nu derimod dækkede skjøiter- paa antagelig 5 a 6 ton med en besætning af i regelen 4 mand. Den for udskibning bestemte makrel pakkes mellem is i kasser paa 3 Snes og sendes med damp- skib til England Tidligere foregik eksporten for engelsk regning„ men dette ophørte omkring l87O, da de fleste af engelskmændenes etablissementer gik over paa norske l1ænder. Den samlede eksport af fersk makrel fra amtets byer har i de sidste aar udgjort: 1881 772,92O, 1ss2 793,900,“l883 så:æ,oso, l884 8äY,36o, 1885 T12,v6o og 1886 616,6OO kg., hvoraf størstepa1–ten er gaaet fra Sogndal„ mindre fra Egersund og en ubetydelighed fra de øvrige byer. Da en kasse med 6O stkr. makrel i is antagelig har en Vegt af 75 al 8O kg., udgjør altsaa ekS1)Ol’t8ll gjennemsnitlig omtrent l0,000 kassen- aarlig. Sommerfisket efter makrel i fjordene falder omtrent samtidig med havfisket, men er nu ligesom høstfisket, der drives med sættegarn og not indtil ud i oktober maaned, af meget mindre betydning endi tidligere dage. Hummerfangst for eksport er en bedrift, der allerede blom- strede i den sidste halvdel af det 17de aarhundrede, da hollandske l1ummerbuiser gik i regelmæssig fart paa Ryfylke, hvor Skudeneshavn og Bokn var de første hummerhavne. Fra det 18de aarhundredes begyndelse, da man havde lært at bruge teiner til fangsten (istedetfor tidligere tænger), blev udbyttet større; noget senere begyndte englæn- derne at tage del i handelen, og i de sidste 10O aar har hummer- udskihningen i Stavanger amt stadig været i hænderne paa et og