Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/70

N æringsveie. G 3 gjennemsnitlig andrug til l5,7O0 ton, har siden været i tiltagende og udgjorde 18Y1–vå 26,450 ton, 1SY6–so 28,950 ton Og 1ss1 -85 42,8O0 ton. Paa grund af den betydelige produktion rykker gruben meget hurtig mod dybet og er allerede naaet ned til over 5O0 m. Den største del af 1nalmen forsendes til Selskabets smelte- hytte i Belgien; den fattigere erts er dog inden ekspo1–ten bleven undergivet en foreløbig smeltning, hvorved frembringes en skjærsten med ca. 25 % eller en koncentrationssten med omtrent 42 % kobber, og hvorved sinkhvidt og svovlblomst falder som biprodukt. I 1883 forsme1tedes saaledes ved verket omtrent 10,000 ton malm med et mandskab af ca. 50 arbeidere, men i 1885 kun 54()O ton med et arbeidsbe1æg af omtrent 2O mand, og senere skal hyttedriften være ganske nedlagt. Foruden smeltel1ytten, der havde flere ovne, kam- mere til ndvinding af svovl o. s. v., findes der ved verket stor- artede vaskehuse. hvor malmen adskilles fra det samme ledsagende graaberg, endvidere maskinverksted, arbeiderboliger m. v. Store og kraftige dampmaskiner er byggede ved grubernes dagaabninger til heisning af erts og til pumpning af vand. Det hele ved verket sysselsatte mandskab blev i l884 opgivet til l7 bet;jente og 581 arbeidere. hvoraf 194 i gi-uben„ 73 ved skeidningen, 85 ved vask- ningen, 47 i reparationsverkstederne, 122 ved transport, losning og lastning samt 60 ved hytten. Iberegnet hustruer„ børn og tyende havde dengang omtrent 1850 personer sit udkomme ved verket. I 1885 var arbeidsbelægget noget mindre, nemlig kun 490 mand. Gruberne blev kort efter opdagelsen kjøbte af et belgisk interessent- skab, som imidlertid i 188I overdrog dem til et nyt, ligeledes væ- sentlig belgiSk, fil’l1lR–„ der Skal raade over en opgiven aktiekapital paa ]6 mill. francs, fordelt paa 32,000 aktier. Kjøbesummen for de heri landet værende anlæg var henimod 4 mill. kr. – Det eneste –bergverksanlæg, der foruden Visnes nu drives i a1ntet, er en sinkgrube i gaarden Birkelands udn1ark i Sande l1er1“ed. I slutningen af 188I blev her opskjærpet en gang af sinkblende, hvor- paa regelmæssig drift anlagdes i 1882. Gangen har en mægtig-hed fra Ve til 3 m. og er fulgt i en læ11gde af over 50 m. og over 3O m. paa dybet. I 1882–-85 er der aarlig produceret omtrent 3()0 ton malm med en gehalt af 4O–42 % sink. Arbeidsbela=gget var i 1885 19 mand. Da gruben ligger 11 km. fra søen, er deri aarene ]883 og 1884 anlagt en kostbar vei gjennem den trange dal, der fører op til stedet. – De eneste malmforekomster, hvorpaa der i det sydlige fogderi har været ført bergverksdrift, er de mæg- tige anvisninger af titanjernsten i Ege1–sund og Sogndal. I Sogndal forekommer ertsen paa et felt. der med en bredde af å km. strækker sig fra Sogndalsstranden og Rægefjord ca. 1O km. ind i landet. Skjønt jernma1m var fundet paa flere steder i dette strøg allerede for mere end 5O aar siden, vides dog ingen bergverksdrift at have fundet sted, førend et engelsk selskab i 1863 begyndte at drive de rige gruber i og omkring Blaafjeld, 8 km. øst for Ræge- fjord. I løbet af nogle aar udfoldedes nu her en temmelig betydelig