Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/79

72 XL Stavanger amt. Blandt de forskjellige stationer- falder selvfølgelig den største trafik paa Stavanger-, hvis indtægter af afgaaet og ankommen trans- porti 1885–86 udgjorde henho1dsvis kr. 38,632 og kr. 42,8:28 eller tilsammen kr. 81.,460; dernæst kommer Ege1–sund med en sam- let indtægt af kr. 40,801 og Sandnes med kr. 27,295. Af land- stationerne er Time med kr. 17,259 og Nærbø med kr. 1p4,(332 de vigtigste. Det maa forøvrigt erindres, at indtægtssummerne ved denne beregning bliver fordoblede, idet det samme fragtbe1øb opføres baade paa afgangs- og ankomststedet. Hvad særskilt persontrafikken angaar, finder man, at omtrent 70 pct. af samtlige reisende berører Stavanger, idet der her ialt afgik 36,924 og ankom 38,65() passa- gerer. I henseende til godstransporten er derimod Stavangers over- vegt ikke saa fremtrædende Af de 9423 tons, som banen isamme aar fragtede, gik nemlig kun 272O tons fra og 2103 til nævnte by, medens 4600 tons eller ca. –50 pct. af den hele godsmængde sendtes mellem banens øvrige stationer uden at komme i berøring med Stavanger. Den største mængde gods, 5964 tons, transporte- redes i retning sydover d. e. fra Stavanger og Sandnes udover Jæ- deren; i modsat retning gik alene 3459 tons. Med hensyn til transportens art viser det sig-, at de produkter, som vedkommer landbruget-, specielt kornvarer, poteter, melk og gjødningsstoffe, spil- ler en forholdsvis større rolle end paa nogen anden norsk bane, idet de optager 3485 tons eller 37 pct. af den hele transportmæWngde, medens skovprodukterne, der ellers pleier at være de overveiende, paa Jæderbanen alene andrager til 12 pct. af 1’ragttransporten. LtI1IdeVele. Af de Fine’s amtsbeskrivelse af l745, sam- menholdt med de officielle indberetninger, der foreligger om vei- væsenets tilstand i Kristiansands stift i aarene omkring 1740 (jfr. Norske Samlinger I, 564), vil det erfares, at der i Ryfylke fogderi dengang overhovedet ikke fandtes nogen landevei, medens man idet sydlige fogderi kunde fra Stavanger bruge kariol 6 mile sydover til Sirevaag paa en »Sandvei ved Strandsiden, der holdes altid af sig selv istand uden at behøve nogen Tilsyn eller Reparation«. Fra Sirevaag til den østlige amtsgrænse kunde veien nogenlunde rides, men var »til Kjørsel aldeles ubekvem«. Dette var den saakaldte »Kongsvei«. Posten førtes derimod ad en indre fjeldvei gjennem Bjerkrein1 og Gjesdal over »Postgaardene« ’Strømstad, Bjerkreim, Skjæveland, Fuglestad, Ned1ebø, Kyllingstad, Aalgaard og Braastein. hvilken vei i Sommertiden kunde rides, medens det om vinteren ofte ikke var muligt at komme frem uden paa ski. Endnu i 1830 var ifølge Kraft denne veiens-s tilstand i det væsentlige uforandret. Dog var nu den hele kongevei fra Stavanger til Lundevandet sat i den stand, at den kunde befares med kario1, ligesom der ogsaa til lettelse for den bergenske post var oparbeidet en kjerevei over Sandeidet i Ryfylke . Desuden havde Karmøen i de sidste par aar faaet en god bygdevei over hele øen, hvorimod bygdeveiene paa de fleste øvrige steder var yderst elendige ogiDale11es distrikt skildres som næsten