Side:Norges land og folk - Stavanger amt.djvu/94

Ældre inddelinger- –- Fornlevninger. 87V senere holdtes det (idetmindste fra 1388) i Stavanger by. I begyndelsen af det 16de aarhundrede fik Ry afylke og Egdafylke hver sin lagmand (den sidste benævnt Agd«=?sidens 1agmand). hvorved det forblev indtil lag- mandsembedernes ophævelse i 1797. Om inddelingen i sorenskriverier vides, at Jæderen og Dalene dannede ét sorenskriveri fra 17de aarhundrede af, indtil de adskiltes ved res. 24 sept. 1868. Ryfylke sorenskriveri befa1edes i 1647 sammenslaaet, efterat det en kort tid havde været delt mellem 3 sorenskrivere. I 1689 sees det dog igjen at have været delt i Ryfylke sorenskriveri og Karmsund og Hesby sorenskriveri; de forenedes atter i 1761. men adskiltes endelig var-ig i 1797. Med grænsen mellem disse to sorenskriverier gjordes 1810 den forandring, at Hetland skibrede overførtes fra Ryfylke til Karmsund og Hesby. Skibredernes antali Ry afylke var i 1277 efter Magnus Lagabøters testament 32 (Dip1. Norv. IV s. 4). Det samme antal findes i 16de aar- hundrede. I 17de aarhundrede blev det 33 ved den ovenfor omtalte op- rettelse af Gjesdaäl skibrede. Denne fra prestegjældsinddelingen sterkt afvigende skibredeinddeling bestod, ligeindtil der ved res. 11 aug. 1841 for Ryfylke og res. 12 novbr. 1850 for Jæderen og Dalene foregik en fuldstændig omordning af tinglagene, som tilveiebragte Overensstemmelse mellem den geistlige og verdslige inddeling. De senere forandringer er ikke mange; de vigtigste af dem bestaar i, at Bokn Sogn ved res. 2 mai 18–50 blev overført fra Skudenes til Tysvær tinglag, der samtidig henlagdes fra Ryfylke til Karmsund og Hesby sorenskriveri, at Sand sogn ved res. 28 okt. 1861 blev fraskilt Jelse tinglag og slaaet sammen med Saude, samt endelig at Lye tinglag ved res. 18 mai 1876 blev delt i Time og “Gjesdal. Da saaledes skibredeinddelingen maa antages at have holdt sig i hovedsagen uforandret fra middelalderen lige til ind i vort aarhundrede, vil den middelalderske inddeling med nogenlunde sikkerhed kunne udfindes ved at sammenholde den i de sidste par aarhundreder bestaa- ende med de oplysninger, som findes i jordebøger fra 16de og 17de aar- hundrede og i enkelte diplomer fra midde1alderen. Derefter maa skib- rederne i middelalderen antages at have været følgende (deres nyere navne er her benyttede. men det gamle navn og det aar, da det tidligst forekommer, tilføiet, forsaavidt det kjendes): 1) Sognda1 skibrede: Sogndal herred undtagen 7 gaarde (mno. 102–108) i hei-redets nordvestlige del. 2) Lund Skr. (Lundar skipreiða 1461): Lund herred og de gaarde af Siredalens prestegjæld og Bakke sogn, der ligger V for Sireaaens vasdrag (i 1837 henJagte til Lister og Mandal amt). 3) Hetland skr.: Heskestad herred, Helleland herred (med undtagelse af nogle“gaarde i dets vestligste del) samt de nævnte 7 gaarde af Sogndal herred. 4) Bj erkreim Skr. (Bjarkreims sko-. 1407): Bjerkreim herred og gaarden Øvre Mandal (i 1840 lagt til Ryfylke og nu hørende til Fossan herred). 5) Egersund skr.: Egersund herred (med undtagelse af dets vestligste del. gaardene mno. 50–59) samt nogle gaarde vestligst i Helleland herred. 6) Valle ski-. (Vallar sko-.1389): den vest- ligste del af Egersund herred, Ogne herred og Varhaug Sogn med und- 1agelse af dets allernordligste del. 7) Kvie skr.: det nordligste af