Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/115

104 TR()MS(ð .mT. ligt veir, og denne taage er ledsaget af raa, kold luft, der sætter plantevækSten stærkt tilbage. Frugtavl er der ikke tale om i amtet; dog avles jordbær; ribs blir modne og bringebær, hvilke begge buske vokser vil(lt, men stikkelsbær 1nodnes ikke. Byg blir, som senere omtalt, modent paa mange steder i an1tet, særlig i Senjen sorenskriveri, men nordenfor Tromsø og i herrederne ud imod havet, Hillesø og Berg, dyrkes saa godt som ikke byg. Inde i fjordene er der mange steder frostlændt. Havre blir som regel ikke moden. Ring blir ofte moden sydlig i amtet i Trondenes. Poteter blir yderst mod havet i nogle aar ikke ganske modne. Lt’Op()Z(Z von Ben-h, som reiste i en IlSæ(lVH—1lllg kold sommer i 1807, skildrer de klimatiske tilstande i et saadant aar. I Lenviken skriver han den 3Ote juni: Folket har bragt med sig fra Lofoten en snigende smitsom sygdom, fremkaldt ved det slette veir, og den lægger mange mennesker i graven. Hertil konnner den lange vinter. Kreaturerne paa de fleste gaarde er omkon1ne af sult, og menneskene følger efter af armod og nød. Sneen har endnu ikke (3Ote juni 1807) forladt agrene og engene, og midt paa sommeren skulde man endnu søge efter foder til kreaturerne i fjøset. Den meste sne faldt ogsaa i Sen- jens og Tromsø fog(leri, uophørlig fra juledagene til i april. I Gibostad vilde man derfor paastaa, at sneen havde ligget l() alen, 20 fod høi, i Lenvik dog kun i det høieste l2 fod.“— Fra Tromsø heder det 4de juli: «Solen er her to fulde maaneder over horiZonten, fra midten af mai til henimod slutten af juli. Tromsø ligger ogsaa allerede paa 69Ô 38‘ n. br., paa samme høide som de ismarker, der drev ()ook og Clerke tilbage paa deres nordpolsfart, og ligesaa høit som Grønlands nordligste kolonier eller indløbet til Baffins- bugten. Da har dog Tromsø uendelig meget forud i klimatisk hen- S(’(§I1(l(=. Det var vistnok i sandhed ikke noget glædeligt syn, da vi i byens ga(ler, foran husene og i haverne og paa markerne overalt endnu Saa sneflækker, men hvem bedømmer klimatet efter saa usædvanlige aar. Øen er dog bevokset med træer helt op; i dalen ved Storstennes staar vakre birketræer, og paa skraanin- gerne af de steile og høie fjelde paa fastlandet gaar de op til en betydelig høide. Sneen paa fjeldet over Storstenues var allerede overalt ble- vet blød nede i skogene, og den laa hul over utallige bække