AARSTII)ERNE 0G VElRI‘lGET. 105 Høiere oppe var der paa fjeldet fra tidligere nattefrost skare, paa hvilken foden ikke finder fæste, saa man kunde glide ned af hele skraaningen. Ved 6OO fods høide var dog birkene endnu kraftige og vakre, og sandsynligvis havde de ogsaa kunnet taale endnu 60O fod, før de forsvandt g Kornavl lykkes ikke mere ved denne temperatur; man ind- skrænker sig til dyrkning af enge, men heller ikke disse er store her; thi øens flade kyst er lidet udstra-kt, den høiere del er l11yl’. Paa fastlandet stiger ogsaa fjeldene for steilt op og giver for liden plads mellem sin fod og su11det. Bedre bebygget er landet inde i fjordene; thi for hver kvart- mil man reiser ind i en saadan fjord, forbedre1— mærkelig nok klimatet sig-, og mange steder kunde man efter kulturen og vege- tationen tro sig hensat nogle grader sydligere, skjønt polhøiden ikke er forandret I Lyngen havde der allerede for 14 dage siden ikke været sne at se mere; og paa Lyngseidet, den smale jordtunge, som forbinder Ulfsfjord og Lyngenfjord, og som neppe ligger sydligere end Tromsø, havde kornet allerede over en haands høide. Som om fjorden ikke laa 3 grader nordenfor polarkredsen, men i høide med Helgeland! Men hvor dybt ligger den ikke inde i la-ndet og hvor fjernt fra havetI Trømsø derimod blir kun ved den ikke synderlig brede Kvalø beskytte-t mod den raa havtaage.» Ved Finkroken skriver han 8de juli 1807:
- — Ogsaa her ventede man endnu paa vaa1—en; sneen havde først
nylig forladt den lavere del af kysten og laa endnu i bakkerne og fjelddalene. Fremdeles maatte kjørene, som om vinteren, nøie sig med taug og fiskehoveder, idet høieste kunde man give dem smaa birkekviste, af hvilke de begjærlig og behændig skrællede den yderste bark.» Fra Maursund 1Ode juli 1807:
Regnet faldt i stride strømme og endog med snef11okker ll11ellG11I„
og kun faa hundrede fod over gaarden og paa fjeldene sneede det rigtig dygtig Skal da vinteren slet ikke forsvinde her? Mikkelsdag forrige aar var det allerede begyndt at sne. Fjorten dage senere kunde kvæget ikke mere komme ud af fjøset, og endnu er det knapt to uger siden, 111a-l1 for første gang igjen kunde slippe dem ud. Ni maaneders foring inde gjør det til en luksus at holde kjør, og det vilde det ogsaa være, hvis alle aar var som dette. Men saaledes er ikke aa-rene altid. Reisenfjord er kun ved en smal landtunge skilt fra Ma-ursund, og i ReiSenfjord florerer ager-
