HAvET, l-’J()RI)E oG HAvNE. 109 styrtning langs den norske kyst, hvoraf Storeggen og V esteraals- eggen udgjør en del, ikke fortsætter hele veien langs den norske kyst, men at den strækker sig bort imod Beeren Eiland og videre nordover til SpitZbergen, og videre langs SpitZbergens kyst til den 8Ode breddegra(l. Der blir da her paa en uhyre Strækning en sammenhængende skraaning eller brun, havbrun, — hvilken overalt, hvor den er undersøgt, viser sig at have betin- gelser for torske11s trivsel, og som i det hele vrimler af fisk. Helt op til den 8Ode breddegrad drives et rigt torske1iskeri af norske fangstfartøier. Denne “torsk— ved SpitZbergen-—lig:nerMY“Or almindelige „banktorsk, de-1Î er —uden— rogn og-me1ke. Efter professor G. O. S(l)’—G er det de forp]antningsdygtige indi- vider af torsken, der tager veien langs den omtalte barriere for ved vore kyster at optræde som skrei eller vintertorsk. Stimerne har en sikker veiledning til at finde frem til sine legepladse, idet (Zggen-Wligger s-om en slagen landevei ligefra SpitZbergens nord- “:ì)ynt ogMSydover forbi Beere11 Eiland til Norge, og den kommer nær den norske kySt udenfor Senjen, men især VP(—î(1 An“denes, l1vor.ËstyJÍ1Zingen ligger nærmest land. ‘ Den her udtalte 1nening, at skreien langs denne lange hav- brun søger nedover til den norske kyst for at gyde sin rogn, synes paa bedste maade at forklare det, som vides om denne mærkelige fiske optræden og va11dringer. Hvis den ovenfor angivne mening om skreiens vandring efter den store barriere eller havbrun er rigtig, saa skulde de enorme 1iskestimer allesammen paa sin vei sydover passere forbi Senjen og nær Andenes i en afstand af kun 12 km. vestnordvest for Andenes fyr. Da havet her er aabent og vildt, saa drives her ikke skreifiske, skjønt dette hav ved Andenes om Sommeren er bekjendt for sine rige fiskerier. Havbunden mellem landet og udover til den store styrtning er i det hele taget flad, saasnart man kommer udenfor fjordene og de fra fjordene i havet fortsættende dyb. Imellem Andøen og Senjen naar Andfjorden et dyb af 266 favne omtrent 1O km. ret øst for AndeneS; men mod nord udover a-ftager dybet, kurven paa 100 favne her i fjorden gaar langs Andøen i nord-sydlig retning i faa kilometers afstand fra— kysten. Paa østsiden af Andfjorden imod Senjenøen gaar ogsaa kur- ven for 10O favne i det hele i nord-sydlig retning, saaledes at den ligger i 53 til 4 kilon1eters afstand fra værene l1er, Lang- værene og Holmenvær, og saa fortsætter denne kurve i 11ordvest- lig retning udover til den store styrtning. Havets bund, nordvestlig for Senjenøen mellem Teisten og Kjølva er, saasnart man kommer udenfor fjorddybene og de yderste skjær og baaer, i det hele flad med dyb paa 25—-35 op til 58
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/120
Denne siden er ikke korrekturlest