11O ‘l’Il()MSO As1T. favne, hvorpaa følger i en afstand fra Tfæl9l1 af ca. 30 ku1. den store styrtning mod verdenshavet Nordvest1ig for den sydlige del af Kvaløen imellem Malangen og Ersfjord er der et dyb paa 100—-229 favne som fortsætter med dyb paa over 1OO favne indtil 6O km. vestnordvest for Tussø, hvor styrtningen begynder. — N01’(l(§l1f01’ det her omtalte dyb udenfor det urene hav vest for den nordlige del af Kvalø og den sydlige del af Ringvasø er ha-vbunden atter flad og sagte skraanende udover, indtil man støder paa den Store styrtning i en afstand af omtrent 58 km. vestnordvest for Kvaløen. Udenfor Ribbe11esøen gaar der atter ind et dyb paa ]O0— l90 favne, og nordenfor dette dyb blir bunden atter flad. Nord for Vannøs nordpunkt ligger kurven for l00 favne i en afstand af omtrent l3 km. og udfor Nordfuglø i en afstand af omtrent 22 km. i nordvestlig retning. 1O km. nordlig for Vannøen ligger en grund, Ba-eigrzm(le)a, med kun 5 favnes dyb, Nordvestlig for Fugløen, omtrent 16 km., ligger Ga(1s(?gl(m-(Þ“. 6 favne dyb, og omtrent 5 km. længer, ()stre Gass(we, hvilke ligger tør ved fjæren. 13 km. nordlig for Fugløen ligger ÂvOl’(”)()(’l]. som har kun I favn vand; 22 km. nordøstlig for Fugløen følger I)?(Z(’l’bQgfllZ(Z(’t eller Indre Gj(esbom; det er —et stort fald; det grundeste punkt 5—vi favne paa 7OÒ 3O‘ bredde og 2OÓ 27‘ øst f. Gr. Med for dette fald er V(mtimZ(w over Fuglø.s-kag(w og Elias(m over Sim- myling(*n. 9 km. nordnordøstlig for dette fald ligger Yf)—P Gj(axÞ— bo(—H med dyb 2O favne. Hvor dybden og bundens beskaffenhed gjør stedettjenligt for fiskerne, nemlig i retningen af medet Vantimlcm over Fugle- skagen, ha-r banken faaet navn af (1?j(Psbom; denne har saaledes ingen skarpe og bestemte g-rændser; ved Ytre GjæSboen forstaaes den nordlige del af fiskepla(lSen, hvor der findes grov sand og smaasten med jævnt 20—30 favne vand, til forskjel fra den søndre del eller Inderbofaldet, der har forskjellige dybder og tildels fjeldbund. Havets tAe111peratu1“. Maalinger af havets temperatur det- hele aar rundt er ikke foretaget inden selve Tromsø an1t, men ved An(lenes eller nær amtets grændser. Der er efter disse maa- linger neppe tvil om, at havet i Tromsø amt afgiver varme til luften det hele aar, naar undtages maaske den allervarmeste tid om son1meren. Havets temperatur Ved kysterne har betydning ikke alene for landets klima i det hele, men sikkerligen ogsaa for fiskerierne, og det er havets forholdsvis høie temperatur Og strømningen som hindrer, at fjorde og sunde fryser paa de fleste steder.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/121
Denne siden er ikke korrekturlest