HAvET, FJORDE 0G HAVNE. 119 man sikker paa sit paaVærende sted og sætter kurS vestfor Kjølva, da Vil man faa kjending af de to fjelde Astria og Skindkol1en, og derpaa faa øie paa Hekkingen fyrtaarn og den nordøstlige odde af Senjenlandet. Man bør staa saa langt nord, at man gaar nordenom alle udenforliggende grunde, og nordenfor de farligste blandt disse, Kvalk;jyvene, hvoraf en ikke har mere end 3—-31Z2 favne vand. Nordenfor indløbet er intet at frygte, da skjærene i nærheden af Edøen altid er synlige Indenfor Hekkingen har man den aabne fjord for sig; der er ankerpladse paa flere steder for stille og modstrøm. Under krydsning bør man ikke staa nær under Kval- øens søndre og østre land, da grunden er bedækket med store stenb1okke ofte langt fra land, særlig i Buv‘ik. Nordenom Hillesø er indseiling, men mindre god for større fartøier. En lettere indseiling er Er.2fjorddyb()t nordenfor Hil1esø 1uel- lem Hoja— og Tussø. Ved hjælp af den bratte og høie ø Hoja vil man med lethed kjende det sydvest for samme liggende sorte skjær, Skulbaren; siden er rent farvand, hvad enten man vil gaa til Tussø, øst eller vest for øen Angstouren, eller nordefter imel- lem Hoja og Sessø til Vengsøfjorden. I sundet østenfor Ang- stouren er nær ved land 8 favne vand, men grunden er ujævn, og man bør kun i nødsfald, naar strømmen ikke løber for stærkt, søge ankerplads her. Vengsødyb()t er af Vigtighed for fartøier, som ved sydlig vind hindres fra at gaa ind Kvalsund eller Malangen. Vengsødybet vil kunne findes uden lods. I klart veir vil man faa kjending af Hoja. Udenfor ()lIl?(8l)’ vil Teisten være det yderste land, som øines imod syd; kun under særdeles sjeldne og gunstige omstændigheder vil man faa An(lø i sigte. Man søger saa at faa kjending af Sessø, Trom“tinderne og Vengsø, og saa af Ganholm(1rne. Ljøsø og Vmgsø. Man bør ikke komme for nær un- der Oav(er grundene. Er man tilstrækkelig langt syd for Bring- skjærdragene, der alle er tørre ved fjære og bryder ved flode11, kan man holde ind dybet. Naar dragene er passerede, kan man ud for Ganholmerne se to runde holmer; den nordligste hvid, den sydlige aldeles sort, Hvid-Ganholm(?n og Sort-Ganholmen. Disse to holmer maa i intet tilfælde vise sig nord eller søndenfor Ljøsøens odder, forinden man er kommen dem nær paa Mi mils afstand, da holder man midtvaters fjorden ind, og har kun at frygte for 3 grunde paa nordsiden, hvilke undgaaes, naar man holder sig nærmere Trom- landet end skjærgaarden ved Vengsø. I den egentlige VengsøZ3ord saavelsom under seiladsen til Kvalsund forbi Vaagsø og Puskevik imellem Musvær og Gaa“sv(m-
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/130
Denne siden er ikke korrekturlest