Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/131

Denne siden er ikke korrekturlest

1 20 . TROMSØ AMT. er ingen grunde, og man behøver her blot at holde sig vel fri af landet. I Pu-S—kevik ligesom i hele sundet imellem Vengsø og Vaagsø er god og jævn Sandbund. Her er stærk strøm, ud Vengsøfjorden med faldende og ind samme med stigende vande Indseilingen til Kvalsrm(l gaar gjennem to render: Stor-leden og Si-mabakle(len, den sidste og nordligste er smal men dyb, den sydlige eller Storleden er bredere. Indseilingerne er opfyldt med grunde. Ingen af disse grunde har saa lidet vand, at et fartøi kan blive staaende, men flere bryder endog i stille veir ved underdønningen, og i vestlig vind meget snart, hvorved de kan blive farlige Særlig bryder Vindstra(gfal(l(—t og Faldene, det første paa 5 og det sidste paa 7 favne vand med liden sjø. Har man kjending af Sydfuglø, da bestemmes indseilingen til Kvalsund med neset ved Seihul paa søndre, og Skar-sten.gfjel(l paa nordre side. Den lille runde ø Lyngø og den flade Risø vil da ogsaa let kunne kjendes. Lods kan kun ventes fra Musvær, eller i sommermaane- derne fra Lyngø, hvor der i denne tid er fiskere Indseilingerne nord og syd for Sande er vanskelige og kun seilbare med lods. Lodserne kalder Sandø for 2lfiølvik efter gaardens navn. In(lseiling til Grøtø, nordenom SydgVuglø. Sydfuglø er en god landkjending. Vestenfra fortoner den sig som en spids kegle, nordenfra er dens søndre ryg delt i flere smaatinder. Øst for Fugle ligger en liden ø M(egta, noget høiere med to spidser ligger nordøstlig Hatø. Syd for Fugle ligger Kolbenskjæ-r, kulsort med form som en tønde. Man Styrer ind og øst mod skjæret, som holdes mod styrbord, sætter kursen lidt syd for de nærmeste søndenfor Hat- øern-e liggende skjær. San(lholmboen viser sig tør ved ebben. Med faldende sjø vil man i Grøtøsundet træffe stærk modstrøm; imellem den store Grøtø og de vestenfor liggende skjær vil man kunne ankre. Ved Grøtø gaard er kun 3 favne vand, Sandbund. I Grøtøsund ligger i flere kabellængders afstand fra land store nedrullede klippestykker. Kursen til Skagøsand gaar igjennem Bersetsund imellem Kvalø og Hersø. Varge.S“em-d imellem Hersø og Ribbenesø er ogsaa seil- bart, men strømhaardt og enkelte steder snævert; gjennem Ber- setsund er ogsaa strøm, men et bredt og rent farvand. Der er en grund sydøst for Hersø. Imod øst til Helgøfjorden er rent overalt. p Ved denne indseiling fra havet kan man, videre til Tromsø, enten gaa gjennem Skagøsund sydover til Kvalsund imellem