Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/135

124 THo)1sø Arm-. der næsten stil1e. Ved sydlig og sydøstlig vind af nogen styrke falder et overordentlig ustadigt veir med heftige faldbyger fra det mellem Gisund og Rosfjord liggende KiStefjeld. l Fra Finsnes sættes kursen til den paa østside11 af sundet liggende odde Leiknes. Odden bør ei holdes nærmere end paa et par kabellængder. Fra LeikneS sættes kursen videre mod sundet mellem Gibo- stad og Bukskind. Strømmen i Gisundet er temmelig stærk; stærkest mellem Gibostad og Bukskind. Den Skifter ved Leiknes, saaledes at flo- den nordenfor dette sted sætter sydover og omvendt søndenfor. Fra Gibostad holdes nærmest under fastlandet opimod Sl(—tnes-— o(ld(m: en lang grund strækker sig fra Sandholmen østlig hen. Er Lenvikens kirke passeret, bliver indløbet fra havet gjennem Malangen aabent, og de to øer Edø og Hekkingen, som be- grændser dette indløb, sees. Nordenfor Sa-ndholmen henimod ]‘ysbotn er der meget udgrundt fra land med lys sandbund. Fra Malangen nordefter er rent farvand lige til Tromsø, dog er der under Kvalø paa nogle Steder langgrundt ud fra stranden. Den egentlige Malangen er seilbar for større fartøier ind- til mundingen af J[(l(I(9t’ZI’(’M. Her er havn ved Syilderø og ved Furø; paa sidste sted ikke meget dybt vand nær fastlandet. Naar Malangfjord er passeret, gaar man forbi Bentsjord. hvor der er ankerplads paa 6 favne vand, løs lerbund, og imel- lem litle Ryø og Kvalø igjennem Rystrømmen, et smalt sund, som kun under gunstig strømsætning kan passeres. Strømmen Skifter her med høi— og lavvande og løber syd med fjæren, nord med floden. Den er meget stærk og sæt- ter med 6—7 miles fart. I juni maaned 1876 blev den logget ved springtid, men farten fandtes da kun at være vel 3 mil. Strømmen er imidlertid saa stærk, at der maa frisk kuling til for at sei1e gjennem sundet med n1odstrøm. Paa nordsiden af løbet ligger flere smaa fluer, den vestligste, Skath(1lla, er især farlig, da den sydgaaende strøm gjerne vil skjære bort mod den. Udfor de sydlige Mjeldegaarde er det temmelig slaggrundt. Vinden har paa dette strøg den ege11skab, at den for det meste løier af midt i det trange sund, og først igjen falder til norden— eller søndenfor. Søndenfor Bentsjord er der en fjelddal, BrokskarPt, hvorfra der med sydlig vind falder meget heftige faldbyger. Gjennem litl(“ Ry.sïtrømm(W søndenom Ryø er der, især i den østlige del, trangt, saa fartøier, der stikker over 7—8 fod, ikke bør gaa der. Man maa selv med smaa fartøier være godt kjendt