Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/136

Havn-:T, F.1o1mE 0G HAvNE. 125 for at passere dette løb. Strømmen løber her ligesom i Ry- strømmen og Skifter i almindelighed Ve til 1 time før høi— og lavvande. Fra Rystrømmen videre mod nord til Tromsø kjøbstad pas- serer man Balsflordens munding op til byens havn gjennem Tromsøsund. Under fastlandet langs Bergsgaa1—dens og paa syd- siden af Tromsøen en ankerbund og stoppested for strøm og stille. Fra Tromsø by gaar kursen nordefter til Tønsnes, derfra vestenom de der liggende grunde og skjær henimod Kvaløen og ud Kvalsund. A Man kan ogsaa holde klos under Tønsnes med det lave, aldrig overflødede Tønsnesskjær om bagbord, og videre nordefter forbi Langs-und til U(fsjj“orden. „ Omtrent 6 kabellængder sydvestlig af Tønsnesskjæret ligger en boe paa 1 favn vand. Imellem Tromsø og Kvalø er et sund kaldet Sandsund, som aldrig benyttes af fartøier; det er tilstrækkelig dybt, naar man holder sig midtvaters. I selve sundet ved dets smaleste del ligger der grunde langs begge kyster, og renden er 8 favne dyb. Imellem Grindø og Tromsø er der dybest under den sidstes land. Ved Grinde er kun 4 favne vand. . Fra— Langs-und eller G“røtsund kan man gaa nordenom eller søndenom Arna I første tilfældet kan man igjen passere enten Fugløsveet eller Fugløsundet ud, hvorpaa man holder østefter til Loppen. Nordenom Arne har man at vogte sig for den Ve mil fra samme liggende Arnøbo eller Væggebo, der er tør og bryder be- standig. Vælger man at gaa østenom Arnø, da holder man øst- efter forbi Dyngstuen, det høie nes paa østsiden af UljZ9jjorden. Foruden de maadelige ankerpladse ved Nord— og Syd-Lenangen har Ulfsfjorden næsten intet tilflugtssted for fartøier af nogen bety- (lenhed, undtagen en aaben rhed ved Jæger-vatn paa fjordens østside og en lignende ved ()ldervik paa den vestlige side. Fra Lyngenfjord har man valget mellem forskjellige veie til Kvænangfjord. Fra Ulfsfjorden er den korteste vei igjennem Kaagsund, imellem Amø og Kaagen, og derpaa enten østenom Løkø og paa hvilken side man vil af Shjervøsf1ýæret, det kan passeres klos ved, eller vestenom Løkø igjennem ].)øksund. Ved indløbet til Kaag- sund under I—Iaugn-es paa Arnøen ligger en kun l favn dyb grund, Haugnesgrunden, og en grund, Skagegr“—nd(m, ved nordspidsen af Vorter- øen. Forøvrigt er farvandet til Kvænangfjord fuldkommen rent. Længere sydlig kan man gaa enten igjennem Vorterøsund imellem Vorterø og Ulø, eller mellem denne og det faste land