Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/153

142 TllOMSØ ‘m1T. Flø(lning foregaar i Maalselven og i de fleste bielve, men i Bardoelven flødes kun høist ubetydeligt tømmer; furuskogen her er af ringe udstrækning og for det meste i Statens besiddelse. I Maalselven flødedes tidligere gjennemsnitlig 1000 tylvter tømmer aarlig, hvoraf omtrent halvparten for Statens regning. Flødningen i selve elven foregaar temmelig let og uhindret, men ’ljalaJ1gsfos ødelægger aarlig meget tømn1er. Af bielvene er følgende flødningselve: Rostaelv. Tømmermængdeu heri er ubetydelig og blot fra Statens skoge. Flødningen frembyder ingen Vanskeligheden I DiZ:ielam flødes ca. 200 tylvter, alt fra Statens skoge. Flod- ningen gaar meget godt undtagen i foSsene, hvor der kan sætte sig betydelige vaser. Tamok(‘l-c). Flødningen gaar her godt undtagen i Tamok- fos, hvor der let binder sig Store vaser paa stupet af øverste fald. Dette er nemlig delt i 2 dele ved en i midten liggende stenblok, hvorpaa tømmeret binder sig. þÏj(’ldj.’I’OSk(’Z27. Herfra flødes ikke ubetydeligt, specielt fra Store skoge omkring vasdraget. Ovenfor fossen, hvorved der ligger et sagbrug, gaar flød.ningen godt, i fossen derimod binder sig vaser, der fjernes med stort arbeide. Paa den nedenfor liggende stille del af vasdraget er flødningen besværlig paa grund af den ringe strøm i elven. I I(ill’k(’S(’Z“l?6’)2 gaar flødningen let og godt. I T(lZi(’Z’IZ’(“’)l er flødningen vanskelig, tømmern1ængden ube- tydelig (4O—5O tylvter) fra Statens skoge. I vasdraget findes ingen fællesflødning, tarif eller lignende. Fiske-ri drives i hovedvasdraget og i næsten alle bielve. Laks fiskes i mundingen og op under fossene, der l1indrerlaksens videre fremgang. Fiskeriet er i de senere aar aftaget, hvorfor skylden dels tillægges det overha-a-ndtagende fiskeri, men dels og- saa, at det i 1876 i Bardoelven udgaaede lerfald skal have øde- lagt fiskens gy(legrunde. For at ophjælpe laksestanden er projek- teret en laksetrappe gjennem Malangsfossen, hvorved 1aksen skulde gives adgang til det ovenfor liggende betydelige vasdrag, der siges at frembyde gunstige betingelser for lakseStandens udvikling. Ørret og harr er der overalt i hele vasdraget; især i bie1vene er fiske- mængden ikke ubetydelig. I Litle Rostavatn er en meget stor ørret- sort, der imidlertid forekommer sparsomt. Paa flere steder i vasdraget er der mindre udklækningsapparater, hvoraf især ka-n mærkes et udklækningsappa1—at ved Litle Rostavatn for røie (rør), hvilket skal have vist iøinefaldende resultater. I vasdraget er, naar undtages en mindre stranddækning til beskyttelse af veien umiddelbart ovenfor Skjeggesnes, ingen vand- bygningsarbeider udførte.