JORDBRUG. 145 ]ordbrug. J01’dSm0I1. De fleste gaarde ligger nær havet og i ringe høide over samme. Deraf følger, at det meste dyrkede land lig- ger lavere end det gamle niveau, der er angivet ved strand- linjerne, eller under 6O meter. Følgen heraf er igjen, at jords- monets underlag paa de fleste steder er de af havet afsatte aflei- ninger, som da dels er sand og aur, dels fjærestene, dels ler. Paa mange steder er det paa lange strækninger slig, at den dyr- kede mark strækker sig op til den øverste strandlinje og saa slutter der. Særlig stor udbredelse har neppe ler som direkte underlag for jordsmonet, idet der i regelen ligger sand eller aur over leren, saa at det almindeligste jordsmon i amtet blir muldholdig sand paa aur. Skjælsand er i disse lavere niveauer ofte underlaget for jords- mon, og under-tiden, som paa Tromsøen, saa rigeligt, at det maatte kunne benyttes til mergling. Saa er paa mange steder blokke med sand og aur, dels lige- til moræner, dels detritus fra istiden, underlaget for jordsmon. Kommer man op over strandlinjeniveauet, saa er jordsmonets beskaffenhed meget afhængig af de optrædende bergarter. Paa letsmuldrende skifer i de vidtløftige skiferlandskaber er der et godt og frugtbart jordsmon, og hvor der er jevnt grønklædt, som paa Tromsø og Dyrø, der skyldes dette skiferen med kalkstenen. Paa gneis— og granitlandet yderst mod havet er jordsmonet mere skrindt, saaledes yderst paa Senjen og Kva-lø; dog er det mærkeligt, hvor grønk1ædte med birkekrat og græs disse haarde bergarter blir ud imod havet; her synes det fugtige klima og den ringe varme at spille en rolle og a-t holde græsset friskt grønt hele sommeren. Gabbrolandet i Lyngen er i det hele goldt, med forholdsvis lidet jordsmon, og saa ligger det saa høit. Foruden sand og aur, ler, skjælsand og smuldret skifer, er det myr, som paa mange steder er underlag for ager og eng. Som senere omtalt under beiterne og om fædriften, er det de forholdsvis let smuldrende skiferbergarter, som giver de gode ud- sIaatter, havnegange og fjeldbeiter i amtet Naar hensees til undergrundens og jordsmonets beskaffenhed, saa er amtets største del heldig stillet, men klimatet og høiden over havet gjør, at landet ikke kommer til sin ret; paa sydlige bredder vilde den største del af dette land udmærke sig ved stor frugtbarhed. Særlig de indre dele af Senjens sorenskriveri, navnlig en del af Kvæfjord, Trondenes, Ibbestad, Ma-alselven, Tranø og tildels Lenviken, har gode betingelser for jordbrug. 10 — Tromsø amt.
Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/156
Denne siden er ikke korrekturlest