Side:Norges land og folk - Tromsø amt 1.djvu/160

JoRnBHCc. l49 dame, Co‘melia Bikkers, solgte da jordegodset til lagmand GjPrt Lange i Skien, fra hvem det i 1707 blev overdraget til den hol- landske baron de Petersen-. Fra dennes arvinger solgtes det i 1752 og 1764 til proprietær Johan Ht?2—d paa Vivelstad paa Helgeland. Fra ham solgtes det snart efter til Johan Hyssing, og ved dennes død kom det 1771 til fogden i Salten, kammerraad Ahlert Hyssing, der det følgende aar solgte det til Andreas Røst Ved forskjellige salg, transaktioner og delinger var det omkring 178O delt i tre parter, den Sydligste eies af Hans 2lIaurs?md, den mellemste af Georg Wasmuth og den nordligste af Johan Hys- .SWing, ovennævnte Ahlert HyssingS Søn. Den førstnævnte del, Maursundgodset, eies nu af nysnævnte Hans Maursunds sønne- søns arvinger og udgjorde i 1880 124 skylddaler, fordelt paa 223 brug. Hovedgaarden var i lang tid Bentsjorden i Tromsøsundet. Den mellemste del, Lyngengodset, er for det meste sp1ittet ad efter at have havt forskjellige eiere. I 188O var der endnu tilbage ca. 4O skylddaler, fordelt paa 15O brug. En af eierne, R Hag(Þ)?, boede paa Karnes i Lyngen. Den nordligste del blev for længere tid siden kjøbt af et interessentskab, og af det var der i 188O kun 2O skylddaler, fordelt paa 6O brug tilbage Den sidste ene- eier, fru ():“i(lia Lyng, boede paa Havnnes i Skjervø. De større jordegodskomplekSer forsvinder mere og mere, og selveie“rnes antal forfleres. Medens der i 1773 ingen selveiere var i den del af amtet, som ligger nordenfor Malangen, men kun leilændinger i et antal af 675 i hele distriktet, medens amtet-S søndre halvdel samtidig havde 9()4 leilændinger og kun 75 selv- eiere, var der omkring et hundredaar senere i 188O i hele amtet ialt 5l98 skyldsatte jordeiendomme, og af disse var kun 652 lei- lændingsbrug, et antal, der senere er endda yderligere reduoeret. Af amtets samlede matrikelskyld hørte i 1773 186 vog til kronen, 2371Z2 vog var beneficeret, 267 proprietærgods, og kun 56 vog selveiergods. At antallet af matrikulerede jordeiendomme har tiltaget saa stærkt i det nuværende tidsrum, hidrører for en del fra den udstykning af gaardene, som i den senere tid har fundet sted, idet mange gaarde, som før havde kun en opsidder, nu har 4—5 og derover. Men den væsentligste aarsag til forøgelsen af jordbrugenes antal kommer især af, at store strækninger iamtets indre dele er i indeværende aarhundrede koloniserede. MaalSelven og Bardodalen med ca. 450 jordbrug laa for et aarhundrede siden næsten øde, ligeledes strækningen mellem Maalselven og Bals- fjorden, større strækninger af SalangSdalen samt hele Nordreisens dalføre Se1veierneS antal er i mærkelig grad øget, og det er sand- syn1igt, at leilændingsvæSenet vil om føie tid være en «saga blot ». I vor tid synes de fleste gaardbrugere, at det er fordelagtigere at eie end at leie den jord, de bruger; ældre tider opfattede for-